Så er jeg efter lidt asen og masen og lidt hjælp fra en hacker af en receptionist kommet på nettet her på mit hotel. Det er den første turnering ud af 3, jeg skal spille på grus her i Italien. Desværre er det ikke lige startet, som jeg ønskede. Efter 4 rigtigt gode uger i bundesligaen, hvor jeg var ubesejret og spillede godt, har jeg god selvtillid, og jeg havde set frem til at tage det med mig til turneringerne. Naturligvis går jeg så hen og bliver syg! Kombinationen af varme og aircondition har slået mig ud før, og det gjorde det så igen. Flot, Frederik. Jeg var ikke helt sikker på, om jeg overhovedet skulle starte i frygt for at gøre det værre, men doktoren sagde, at der ikke burde være nogle problemer, så jeg gav det chancen. Desværre blev det til et ventet nederlag på 6-7(5) 6-2 1-6. til Horacio Zeballos, Argentina. Jeg spillede bedre, end jeg havde troet, men i 3. sæt var jeg flad, og havde ikke mere at komme efter. Jeg kunne ikke rigtigt klare lange dueller, så jeg forsøgte at holde dem korte, og havde især i 2. sæt held med det. Med lidt held havde jeg vundet 1. sæt, og så kunne det måske have gået anderledes, men det er jo ren spekulation, og ikke noget, jeg kan bruge til så meget. Mod de her spillere skal man bare være på fysisk for at have en chance – specielt på grus. Nå, det er bare vigtigt, at jeg holder fast i mit gode momentum og glemmer den her uge.
I double spillere jeg med en tjekke, der hedder Dusan Karol. Vi vandt vores 1. runde i mandags mod et indisk par med 2 og 6. Vi spiller udmærket sammen, selvom han lige er en tand for intens efter min smag :-). Vi møder i morgen ham, jeg tabte til i single, og en amerikaner, Geoff Gherke. Referee var flink og sætte os op torsdag, så jeg kunne få onsdagen til at slappe af og komme lidt ovenpå igen.
Det er gået lidt bedre med OL, siden sidst. Jeg synes vi er ved at få brygget en hæderlig medaljestab på banen. Jeg så det ikke selv, men jeg kunne forstå, der var stort drama i 49’erens sidste sejlads. 4 sek fra at blive disket og så måtte de låne kroaternes båd. Det var sgu stort af dem, men jeg forstår ikke, hvorfor de ikke selv var med i sidste sejlads, men det skal man nok ikke tænke så meget over. Det er bare at sige tak for lån. Da jeg snakked om mine personlige guldfavoritter i sidste uge, havde jeg glemt Guld-4’eren. De er jo de mest solide medaljeslugere, vi har. Desværre gik det ikke så godt for mine andre guldhåb, men sådan er sport jo.
Liverpool har ikke fået en drømmestart på sæsonen rent spillemæssigt, men der er trods alt kommet nogle hæderlige resultater. 0-0 ude mod Liege kunne være bedre, men det skulle undre mig meget, hvis det ikke var nok til at gå videre. Torres er naturligvis klar fra start, og med hans første sæsonmål reddede han en potentiel dødsejler i Sunderland. Det er lidt surt, jeg ikke kan se ham i aktion mod DK i aften, men mon ikke, der kommer andre muligheder.
Top 3:
1) Henke Holm. Insisterer på at snakke tysk med italienerne.
2) Usain Bolt. Jogger sig til guld og verdensrekord.
3) Michael Phelps. Han har fortjent to uger i træk.
YNWA