Jeg vandt min 2. runde mod Brendan Evans med 1 og 2. Det var lige så komfortabelt, som cifrene lyder, faktisk. Jeg spillede skide godt, og følte mig helt fattet på banen. Jeg fik stort set alle returer godt i spil, så han ikke kunne dominere med sin serv, som han kunne i de første to kampe vi mødtes. Jeg fik mixet min egne server godt op, og havde en god kvote, så han var kun på 40 éen gang, og han havde også kun éen breakbold. Jeg kunne mærke i opvarmningen, at jeg var meget mere afslappet i mine slag og bevægelser, og det tog jeg heldigvis med mig på banen. Min koncentration var tilbage i bedste form, så det var faktisk meget tæt på en perfekt kamp. Jeg lavede meget få uprovokerede fejl, og angreb godt, når jeg skulle.
Jeg breakede ham i 1. game i begge sæt, og satte tempo på derfra. Det er klart, det hjalp mig meget, at jeg førte hele tiden. De føringer kom dog fra godt spil af mig, så jeg kan takke mig selv for noget godt for en gangs skyld :-). I morgen møder jeg min gode ven, Julian Reister, fra Tyskland. Vi spiller i klub sammen, og kender hinanden godt rent tennismæssigt, men vi har aldrig mødtes. I og med, jeg kender ham godt, er jeg godt klar over, hvad jeg skal gøre for at vinde, men vigtigst er det bare, at jeg udnytter de gode takter fra i dag.
I doublen gik det dog ret skit. Vi tabte til et tjekkisk/slovakkisk par, som vi aldrig må tabe til. Vi vandt første sæt let, og havde 0-40 i første game og oplagte volleyer. Det lykkedes os ikke at få det, og så skiftede kampen lige pludselig fuldstændig. Ud af ingenting tabte 5 games i træk. Jeg må indrømme, jeg er lidt irriteret over min makker. Han tabte lidt koncentrationen, da han næsten var mere opmærksom på mig, i stedet for bare at koncentrere sig om sit eget. Det gjorde også, at han tog nogle mærkelige taktiske beslutninger. Vi endte med at tabe super tiebreaken med 9-11 efter at have haft 8-6. Død kedeligt nederlag, og endnu engang viser scoresystemet, hvor tilfældigt, det går engang imellem.
Nå, der er ikke så meget at gøre ved det. Der var et vanvittigt underholdende indslag på anlægget i dag. Vejen, man kører ind på anlægget på, ligger lidt over banerne i niveau. Vejen er meget smal, og det går stejl ned af bakke mod banerne ved siden af vejen. I dag var der så en minibus, der "mistede balancen" og kørte ned i et træ! Det var ned mod den bane, vi spillede double på, så jeg ved ikke lige, hvad der var sket, hvis der ikke havde været et træ. Køretøjet kunne ikke komme tilbage op på vejen af sig selv, så der måtte en 20 officials over og skube bilen. Det var ganske underholdende.
YNWA