Det lykkedes mig heldigvis at udnytte den forholdsvist gode lodtrækning, jeg havde fået her i Recanati. Jeg vandt med 2-6 6-0 6-4 efter en mærkelig og hurtig 3-sætter. Det holdt hårdt, men en sejr er en sejr. Jeg startede helt vindskævt idag. Da vi gik på kl 18 var solen stadig fremme og det var helt uhyrligt varmt. Der var nogle, der sagde det var 38 grader, og det var ikke lige, hvad jeg havde regnet med. Da jeg stadig har problemer med forkølelsen, kunne jeg slet ikke komme igang i varmen. Min fødder var urørlige, og alt hvad jeg rørte gik i ged. Jeg kunne ikke få nogen rytme i hans serv, da hans bevægelse var komisk. Ikke grim, men det tog bare så lang tid, før han fik sendt bolden afsted, og det kunne jeg slet ikke time i starten. 1. sæt var hurtigt overstået, men jeg vidste, det bare var et spørgsmål om tid, før solen gik ned, så jeg faldt lidt til ro i sideskiftet mellem 1. og 2. sæt. Jeg lagde en slagplan, så jeg havde en ide, om hvor jeg skulle slå bolden hen i stedet for at sende den ene bold efter den anden i kredsløb rundt om Jorden. Jeg pumpede hans baghånd, indtil jeg fik fremprovokeret en høj slice, som jeg kunne afgøre med en volley. Det fungerede rigtigt godt, og jeg lavede ingen fejl mere, samtidig med, han blev stresset og lavede flere fejl. Det hele spillede bare – god koncentration, nul fejl og in variation – lige indtil 4-1, 30-0 og dobbeltbreak i 3. Der tøver jeg med at løbe til nettet på serven, fordi den var ude, men bliver dømt inde. Jeg får alligevel en let volley, men misser den. Derfra bliver jeg mega tight og slutter gamet af med at misse en postkassevolley. Derfra blev det unødvendigt tæt, og gamet ved 4-3 var ret utroligt. Han har en del breakbolde, hvor han bl. a. misser et passerslag med åben bane, som dommeren bliver nødt til at overrule, og jeg ligger en volley på netkanten, der akkurat kravler over. Det var et vigtigt game, og derefter server jeg sikkert kampen hjem ved 5-4. Puha.
Jeg havde virkelig svært ved at holde bolden inde til sidst. Mine opstrengninger bliver så mega bløde i varmen, og boldene flyver i forvejen meget. Da jeg bare spillede frit ogudnyttede hans fart, var det ok, men da han satte flere, og jeg skulle slå mere til, var det i hegnet. Lidt skuffende, men heldigvis ikke så langsigtet et problem. I morgen møder jeg hjemmebanefavoritten, Danielle Bracciailli, der bl. a. tidligere har vundet en ATP-turnering. Han har siden været suspenderet for gambling, og har ikke fået sin rangering tilbage til top 100 endnu, men han er stadig en meget god spiller. Det bliver en hård kamp.
I double er forholdvist sikkert gået i semifinalen. I 1. runde mødte vi to spaniere, der blev tilbage på serverne, og det er ret svært her på den forhodsvis hurtige hardcourt. I 2. runde mødte vi en italiener og en kroat. Vi førte hele vejen, og der var ingen slinger i valsen. Begge kampe har vi vundet sikkert. Vi møder nu Riccardo Ghedin, Italien, og Johnny Marray, England, der slog mig i sidste uge, så der er dømt revanche! Jeg spiller med Joseph Sriann, Australien, der er en garvet herre, men spiller en fed double.
Ellers kan jeg ikke sige så meget andet, end at tiden går pænt langsomt her. Kampene starter meget sent, så vi går bare og chiller i løbet af dagen. Min forkølelse er blevet bedre, efter jeg er røget på Fernet Branca-kuren. Det hjælper faktisk, synes jeg, men fy for s****, hvor smager det ringe. Idag spillede de musik på anlægget, og det synes jeg altid er fedt. 38 grader, sol fra en skyfri himmel og musik går dejligt sammen. Ganske godt udvalg, de havde. Bl.a. klassiske U2 sange, der mindede mig om, at jeg skal se dem på Ulleci d. 1. august. Der var kanon hyggeligt. Lige pludselig kom så "Let it snow"! Som sagt ,var det virkeligt varmt og godt vejr, og ikke "The weather outside is frightfull"…
YNWA