I kvarten

31. marts 2010

 Jeg vandt idag min 2. runde med 3 og 1 over Rainer Eitzinger. Jeg kan godt li at spille mod ham, og jeg havde fuld kontrol fra starten af, og det kunne måske være blevet en større sejr rent ciffermæssigt, men det er ikke vigtigt. Han er en spiller, der søger sin forhånd meget, da hans baghånd er forholdsvist svag, men han har ikke nok tryk til, at jeg kommer på hælene. Samtidig holdt jeg god længde, og var god til at ramme hans baghånd, og så spille den ud på forhånden, når han var kommet for langt ud i baghåndssiden, så jeg følte at jeg var i kontrol over mere eller mindre alle bolde. Hans serv var også så svag, at det for det meste var mig, der havde overtaget efter min retur. Det lykkedes ham da også kun at holde serv 1 gang i hele kampen. Inden kampen var jeg lidt betænkelig ved, at det blæste rigtigt meget. Det har været vindstille de sidste par dage, og det har gjort overgangen fra indendørs til udendørs lettere- Der var dog ingen problemer, og jeg holdt hovedet helt koldt hele kampen. Jeg havde et godt træf, og tog for det meste de rigtige beslutninger. Det føles bedre og bedre for hver dag på gruset, men jeg kan stadig mærke, at jeg ikke bevæger mig skide godt, og det kan blive et problem, hvis jeg møder en, der trykker mere til kuglerne. Det er dog en bro, jeg krydser, når det bliver aktuelt.

En ting, der er helt vildt her, som jeg også lige skal vænne mig til, er boldene her. Ikke så meget mærket, men mere, at der er så stor forskel på træningsboldene og kampboldene. Kampboldene er selvfølgelig nye, men du kan ikke ikke grave en hæderlig bold op til træning – det minder nærmere om mølkugler. Men lad nu det ligge. Jeg overlever nok – jeg skulle bare lige have det ud af systemet.

Ellers er der ikke så meget at sige. Jeg bor med Tim Göransson, og det siger sig selv, at det er hyggeligt ikke at være alene. Tim har været afsted i et par uger, og kører en dejlig sliderstil. For at spare penge, laver han sin egen pasta i en vandkoger på rummet. Det havde jeg aldrig tænkt på selv, og da mine rejseekskapader ikke er gratis, er det faktisk lige i øjet. Det er klokkeren essen. De laver jo hæderlige tomatsovser hernede…Jeg er nu ikke sikker på, jeg kunne have overtalt KC til at køre samme stil i sidste uge :-). Til gengæld for den ide, kan jeg vise Tim nogle filmklassikere. Lidt rystende, hvad han ikke har set. Der er intet i vejen med det, men de fleste tennisspillere høvler filmene i sig, når nu de har så meget tid på hoteller o. lig. Det er også fedt nok for mig at se dem igen – det er lige i øjet. I dag var det "Dead Poet’s Society". Dejlig film. Carpe diem…

YNWA