Der var markant fremgang fra i går, selvom det ikke var en klassisk præstation. Jeg ramte bolden bedre, men jeg var satdig ikke naturlig i mit spil. Specielt starten var svær. Jeg føler det går så hurtigt, og jeg tager mange slatne beslutninger. Det er jo meget naturligt, så jeg stresser ikke så meget over det. Det er nok også for engangs skyld lidt rutine, der gør arbejdet for mig! Jeg vandt med 3-6 6-4 7-6(6). Der var rigtigt mange tætte games, og derfor også vigtige point, og det var faktisk der, jeg var bedst i dag. Nede med breakbolde eller ved á 40 spillede jeg rigtigt godt. Jeg reddede også to matchbolde fra 4-6 i tiebreaken ved godt spil. Det siger sig selv, at det er meget tilfredsstillende, at jeg reagerede på den måde i de tætte games. Specielt min serv overraskede – jeg fik sgu hevet et par bomber ud af ærmet i dag. Alt i alt sidder jeg med en god følelse. Det var en fed kamp at vinde, og jeg præsterede sgu meget godt idag. At jeg måske burde have taget 3. sæt større er for mig ikke så vigtigt i dag.
YNWA