Jeg vandt idag over Ivan Dodig, Kroatien, med 6 og 6. Det var en meget tæt og velspillet kamp, der kunne have vippet til begge sider. Selvom det stadig er svært for mig rigtigt at se boldene, var jeg mere spillet ind på underlaget idag, hvilket jo er logisk nok. Jeg havde rigtigt godt fat i hans server, og der var rigtigt meget spil i hans games. Jeg spillede bolden godt rundt, og holdt god tålmodighed. Han vandt point, når han fik trykket igennem mig og vandt direkte på sine server. For det meste havde jeg fin længde på mine slag, og jeg følte mig ovenpå, når han missede 1. servene eller når duellen var igang. Alligevel var det ham, der breakede først, men jeg brød tilbage, da han servede for sættet. I tiebreaken var jeg bagud 1-5, og ved 2-5 slår jeg et uhyggeligt wonder forhånds squash slag bag kroppen fra hjørnet af banen en mm over nettet og lige ned i stængerne på mig. Jeg spillede derefter nogle rigtigt gode point, og tog tiebreaken 8-6. Inden da havde jeg reddet en sætbold ved 4-5 på godt spil, og en intens bold ved nettet, så det var rigtigt tæt. I 2. sæt udnyttede jeg mit momentum, og kom foran 3-0. Der så det ud som om, han var lidt opgivende, og han trykkede lidt frit til kuglerne og havde held med det, og brød tilbage. Jeg lod mig ikke slå ud af det, og blev ved med at holde presset i hans serv, og det lykkedes mig at bryde til 5-3. Der spillede jeg en lidt passivt game, hvor han fik mulighed for at trykke mig rundt og forcere nogle fejl ud af mig. Denne gang var tiebreaken tættere, og jeg fik min første matchbold ved 7-6 efter at have reddet en sætbold ved 5-6. Den var helt utrolig. Jeg slår en god retur, og har mulighed for at presse ham på næste slag, men får ikke givet den nok, så han kommer tilbage i duellen, hvor jeg så slår to netrullere – den sidste bliver kort, så han må frem til nettet og vippe den over til min forhånd, så jeg har en god mulighed for et passerslag. Jeg er i mellemtiden blevet så tight, at jeg ikke har fået skiftet greb, og står med hammergreb og beton hånd, og krøller et højt og langsomt slag lige op i skeen på ham. Den næste bold var også syg. Ved 7-7 har han presset og ligge en stopbold, jeg ikke tror, jeg kan nå. Ikke bare når jeg den, jeg får vippet den så godt over (med hjælp fra rammen, naturligvis) at han spiller den i nettet. Derefter har jeg lært af den matchbold, hvor jeg holdt lidt igen,og jeg udnyttede med det samme, da han spillede kort, til at slå en vinder. En rigtig fed kamp at vinde.
I morgen møder jeg canadieren Peter Polansky, der en god spiller. Jeg føler mig godt tilpas, og tror at forholdene kan være til min fordel. Jeg har i hvert fald en god chance.
YNWA