Så er vi kommet på turen igen. Denne gang er det Italien, og det er i mine det bedste land at spille i. Maden er uhyggelig, folk er som regel flinke og tennisglade og her er generelt hyggeligt. Dette sted er heller ingen ingen undtagelse, selvom der er en del sure miner hos menneskerne i restauranterne, men det kan jeg leve med. Tennisforholdene er ikke sensationelle, men det kunne være værre. De har en hal med to baner, hvor kampene bliver spillet. De er med ganske normal hardcourt, og er helt fin, selvom den er lidt kold. Der er 3 træningsbaner, og de er lidt mere randon. De er pyramideformede, hvilket vil sige, at det er ned af bakke fra nettet. Det er har de gjort bevidst for at vandet skal løbe fra, når det regner. pænt mærkeligt, men de siger, de baner normalt kun blive rbrugt til tennisskolen. Turen herned gik helt fint. Jeg kom i god tid, så der var ingen stress i tog eller fly. Nu har jeg ikke været glad for Sterling, siden de kom på markedet, men jeg vil gerne rose dem for at have ændret deres baggagepolitik. Nu er det stort set umuligt at få overvægt – til gengæld skal man bare betale for at få taskerne med. Der er sikekrt mange, der synes, det er dødssygt, da de normalt ikke har så meget med, men jeg synes, det er lige i øjet, da jeg næsten altid har for meget med. Hotellet er fint, og byen ligger i flotte omgivelser omgivet af bjerge. Maden er ikke ligeså god, som den kunne være, men det er stadig et plus. Rasmus har Chistina (hans kæreste) med og Henrik har sin søn, Axel, med, så vi hygger bravt.
Turneringen starter for mig i morgen mod Boy Westerhof, Holland. Han er en meget temperementsfuld type, der har højt topniveau og lavt bundniveau. Jeg føler mig godt spillende og i god form, så jeg skal bare fokusere på mig selv. Jeg er 4. seedet, men turneringen er meget jævn, og der er kun gode spillere med. Rasmus kvalede ind, men tabte desværre 1. runde i dag til samme spiller, han slog i kvalen. Vi spiller ikke double, da vi tager til Wolfsburg, når vi er færdige her.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige til Liverpools dårlige resultater, der åbenbart ingen ende vil tage. Jeg havde en fin nok oplevelse på Stamford Bridge. Det er jo altid fascinerende at se fodbold i England. Jeg synes også Liverpool spillede meget godt, selvom kampen i sig selv ikke var noget at råbe hurra for. Til gengæld er der ikke nogen undskyldning for at tabe til Barnsley hjemme. Det fatter jeg simpelthen ikke. Der er vel ikke så meget andet at sige, end at der sker sensationer i sport, og det er fedt, når det sker for en s hold, men samtidig er det tilsvarende miserabelt, når det sker mod ens hold. Inter på tirsdag skal vindes, og jeg er ikke så nervøs for, at ryge ud til dem, selvom resultaterne på det seneste mere tyder på endnu en skuffelse.
Top 3:
1) Burgerarrangement hos Camse. Det kan han altså.
2) Kei Nishikori. Vinder lige en ATP-turnering ud af ingenting. Mon ikke han bliver noget af en folkehelt i Japan?
3) Juno. Meget overraskende film, der så også er nomineret til en Oscar for bedste film. Den var morsom.
YNWA