I dag var en af de kortere dage, da jeg kun havde en double, og vi forholdvist tidligt kom på. Vi mødte det israelske par, Levy/Okun, og vandt med 3 og 4. Vi spillede vores bedste kamp herude, og sejren var helt fair. Jeg følte mig igen bedre spillende, men laver stadig nogle brølere ved nettet. Vi brød dem i første game i begge sæt ved rigtig god tennis, og derfra holdt vi hele vejen hjem. De havde en to breakbolde i min serv i 2., men vi var heldige og dygtige til at afværge problemerne. På no-add bolden lavede jeg en dobbeltfejl, der ikke blev dømt – naijzz :-).
Jeg ved ikke, hvem vi møder i morgen, men det bliver enten Evans/Slanar eller Chen/Panfil. Uanset hvad en svær kamp, men nu er vi ved at være i gear, og spiller godt, så vi har en god chance.
Jeg har også lige et par oplysninger, der kan sammenligne dansk tennis med japansk. Ugen inden vi spillede i Yokohama, var der japanske mesterskaber. Jeg kan ikke huske præcis, hvad der var til vinderen, men det var omkring $40.000. Desuden blev semi og finale spillet foran et pænt fyldt stadion, hvor Tokyo Open normalt spilles. Snart er der så Christmas Cup, hvor vinderen får $30.000. Et ketchersponsorat kan give omkring $60.000, selvom du ikke har ATP-point. En spiller får $50.000 for at spille med ankelstøtter fra et specielt mærke. Det er bl. a. derfor, at der er en del japanere, der kan fortsætte med at spille professionelt, selvom de er oppe i årene og ikke har en specielt god ATP-rangering. Det er i hvert fald lidt anderldes, end vi er vant til fra Danmark. Deres nationale træningscenter er også unikt. Der er ikke mange baner, men de, der er, er state of the art. De kan bl. a. fingere altitude, fugtighed og sol fra forskellige vinkler! Jeg tvivler nu på, de kan fingere de unikke spillebetingelser, vi har i Farum, så HA!
YNWA