I finalen i double

21. marts 2008

Efter to halvjammerlige kampe og en solid præstation, har min svenske makker, Johan, og jeg spillet os i finalen i double. Der møder vi det 1. seedede par Lovro Zovko/Alexander Peya (Kroatien/Østrig). De er klart det højest rangerede par, der er med her, og ligger begge komfortabelt i top 100. Det er dog svært at forudsige så meget her, da det går så hurtigt, at der ikke er mange breakmuligheder. Det er derfor om at være på hele tiden, da ens chancer kan komme ud af ingenting.

Ellers sker der ikke så meget hernede. Det er ikke de mest heftige dage, man har, så det er meget stille og roligt. De viser en del tennis, så det er let at følge med i Indian Wells, og vi har selv en god ladning tv med. Nu glæder jeg mest af alt til Super Sunday, hvor Liverpool skal til Old Trafford, og jeg selv skal ind og se Chelsea-Arsenal. Det bliver go lir.

YNWA