Jeg fik ikke opdateret i går, så jeg starter med den kamp. Jeg slog Rickard Holström, Sverige, med 3 og 5. Jeg spillede en fin kamp bortset fra, at jeg gav mig selv en dårlig start i begge sät. Jeg blev brudt i förste game i begge sät, og i 2. tabte jeg oven i köbet koncentrationen, så jeg var nede med dobbeltbreak. Jeg havde dog igen godt träf, og havde helt tjek på hans serv, som jeg egentlig havde regnet med, ville väre det störste problem, så jeg genfandt roen, og spillede mig stille og roligt tilbage i sättet, inden jeg bröd til 7-5, så jeg slap for at skulle ud i tiebreak.
I dag spillede jeg mod en ung tysker, Jaan-Frederik Brunken. Han har et farligt game, og er absolut på vej opad ranglisten. Han spillede dog ikke smart, idet han servede lige i skeen på mig. Jeg har generelt returneret godt, og i dag var ingen undtagelse. Jeg fik dem lige, hvor jeg ville, og udnyttede det også. Udover et mindre fald i tempo i starten af 2., hvor han kom op med et break, var jeg aldrig i närheden af at tabe. Kampen endte 2 og 3.
Jeg rammer bolden utroligt godt, og jeg har nok ikke haft en bedre fölelse på banen hele året. Jeg er helt klar over, hvad der kommer ud af ketcheren, og er helt afklaret med alt. Jeg har meget selvtillid i mit grundspil, så så länge, de ikke server mig ud af banen, föler jeg meg oven på. Det er rart at få så godt gang i indendörssäsonen, da den korte indendörsperiode i starten af året blev ödelagt af dårlig form, småskader og et forkert ketchervalg. Det er normalt der, jeg föler mig bedst tilpas, og sådan er det også nu. I morgen möder jeg min doublemakker, Timo Nieminen, i finalen. Vi kender hinanden ud og ind, så det bliver en svär opgave for begge. Han misser ikke meget, så det er vigtigt for mig at spille meg frem til de rigtige chancer og presse hans serv. Sidste gang, vi mödtes, var i Davis Cup i Kolding. Der havd jeg bare ikke tjek på mit spil, men körte på ren adrenalin, så jeg synes ikke, jeg kan bruge den kamp til så meget rent taktisk. Det er selvfölgelig bare fedt at have vundet sidste gang.
I double rög vi i semifinalen. Det var en velspillet kamp, hvor vi absolut havde chancerne til at vinde. Desvärre tog vi ikke vare på dem, og de udnyttede det. De fik et break foräret i 2., selvom det var os, der hele tiden pressede på. I super tiebreaken var vi foran 6-3, men 3 ärgerlige point, som vi let kunne have vundet, var det 6-6, og derfra havde de turen.
Der er pänt meget spild tid her, kan jeg ellers fortälle. Det er ikke den vildeste by, så jeg ser bare en masse film og tv-shows. Det er lige i öjet. Henke derimod er gået golf crazy. For de, der ikke kender ham, kan jeg fortälle, at alt er ekstremt med Henke. Han kan ikke göre noget for at hygge sig. Gör han noget, skal det väre så seriöst, som muligt. Derfor er han på driving range hver dag – nogle dage to gange om dagen – for at träne sit ellers meget häderlige sving. Jeg har väret med en gang, men taber tråden efter 5 slag. Så skal der noget hulspil på, för jeg bare kan beholde den mindste interesse. Det nägter Henke dog. "Jeg skal jo träne!", siger han. Meget hyggeligt at spille golf med ham. Han har allerede väret inde og se, hvordan golfbanen i Falun, hvor vi spiller i näste uge, ser ud. Han skal nemlig spille med nogle af de andre tränere, og vil gerne väre forberedt. Han er faktisk så golfet, at da han skulle forklare mig noget med min teknik i serven, tror jeg det var, sammenlignede han med et golfsving! Ellers tak, sagde jeg…
YNW