Det blev til en meget hurtig 1. runde kamp i dag, da jeg vandt 6-0 6-1 mod en wild card modtager ved navn Alejo Apud fra Argentina. Jeg havde faktisk forventet en del mere modstand, da han vandt et sæt mod en god spiller i den sidste challengerturnering her i Ecuador. Han kunne dog ikke andet end at slå bolden tilbage, og det passer perfekt til mit spil.
I morgen kommer jeg på hårdt arbejde, da jeg møder den 4. seedede mexicaner Santiago Gonzales. Han er en god spiller som er meget net søgende. Det er dog meget langsomme baner her, så det burde give mig en lille fordel.