De danske u. 16 drenge spiller kvalifikation til Hold EM i Bergen, Norge. På holdet deltager, Mohamed Shabib, ATK, Hans Stentoft, Hørsholm, Mikael Torpegaard, Lyngby og undertegnede er med som coach.
Vi kan godt røbe, at vi har været svineheldige med lodtrækningen. I første runde mødte drengene Hviderusland, der var seedet 2. Vi vandt kampen 2-1 uden det mindste besvær.
Mohamed vandt anden-singlen 62 62 og Mikael vandt første-singlen 62 62. I doublen tabte Mikael og Hans i tre sæt.
Lørdag møder holdet Letland der slog Norge. En kamp der er gode chancer for at vinde. Det kræver at spillerne leverer varen, holder fokus og spiller det de kan.
Kampen gælder kvalifikation til næste weekends EM i Frankrig.