Jeg havde håbet, jeg kunne komme hjem med mere i baggagen, men som året har været indtil nu,kan jeg ikke være andet end tilfreds med både pointhøst og udvikling. Jeg er meget længere fremme, og føler mig bedre rustet, men jeg har stadig et stykke arbejde foran mig. Jeg er glad for den udvikling, jeg har taget over de sidste par uger, så det er bare at køre videre.
Hvis jeg skal fortælle lidt om kampene, så er det vel smart at tage dem kronologisk rækkefølge. I kvarten mødte jeg Morgan Phillips, England. Han spiller med tryk på sine slag, og forsøger at dominere sine modstandere. Han var bedre, end jeg umiddelbart havde scoutet, og hans baghånd var klart bedre, end jeg havde forventet. Desuden havde jeg endnu et problem med nerverne i hånden. Heldigvis ikke noget alvorligt, men jeg var naturligvis lidt bekymret efter de sidste par måneder. Jeg havde sovet på min arm, og den var ikke i live, da jeg vågnede. Det var dog ikke specielt slemt, men jeg kunne mærke det på serven. Det fik mig dog til at serve lidt bedre, da jeg satte overliggeren lidt ned. Jeg havde i turneringen indtil da servet skidt. Generelt spillede jeg en god kamp. Det var den kamp, hvor jeg har følt mig bedst tilpas i benene, og jeg var i stand til at stå imod hans tryk. Specielt min baghånd var klokkeren i den kamp. Vi spillede begge godt i egen serv, men han havde lige en del fejl flere, end jeg havde, og jeg var utroligt solid, så jeg var meget tilfreds med kampen.
Semien var en irriterende kamp. Jeg havde aldrig nogen følelse i kampen. Jeg følte, jeg var statist i en cirkusforestilling. Jeg troede han var skadet i starten af kampen. Han spillede blødt og gik amok, hver gang tabte en bold. Hans mor nåede også lige at lave "skrue løs"-tegnet til ham. Efter et par games blev han lidt bedre, men HVER ENESTE gang jeg slog en vinder begyndte han at grine hånende, som om det var heldigt. Så begyndte han at trække tiden, og lade mig vente på ham, hver gang jeg skulle serve. Han begyndte at spille bedre og bedre, mens jeg ingen rytme havde. Da han fik et break i 2. begyndte det så småt at syde i mig, og da han efter 2. sæt tog et 15 mins toiletbreak kunne jeg ikke få det ud af systemet. Det eneste jeg tænkte på var at koncentrere mig, holde roen og de forskellige taktiske ting, men jeg kom aldrig videre fra bare at tænke på det, så jeg spillede som en zombie. Det lykkedes ham at komme ind i hovedet på mig, og det er desværre et problem for mig. Det irriterer mig, at jeg ikke altid kan vende irritationen til "Jeg skal fandme ikke tabe til den idiot". Det kan jeg engang i mellem. Andre gange, som i går, bliver det mere til "Er det virkelig det her niveau folk skal synke til for at spille tennis? Hvorfor kan vi ikke bare have en regulær tennisfight?". Efter kampen mødte han med en venlig high five, og det kunne jeg ikke lige håndtere, så vi havde et verbalt intermezzo på banen, hvor dommeren vist var bange for, det skulle udvikle sig til håndgemæng, for hun fløj ned fra stolen og hev mig væk. Det var jeg faktisk ved at grine over.
Nå nok om det. Rent tennismæssigt var en meget kompetent spiller, der vist har været oppe som 400 tidligere, men stoppede af en el anden årsag. Han returnerede utroligt godt, var stærk fra begge sider og bevægede sig godt. Hans rangering sagde intet om hans egentlige niveau.
Det lykkedes os at tage en titel i double, da vi slog to italienere, Ianni/Volante, i finalen. Det var en lidt spøjs kamp, da vi ikke var forrygende spillende, men dog jævnt, mens Volante var "on fire" og Ianni var helt ved siden af sig selv. De havde både den bedste og dårligste spiller på deres side af nettet. I længden havde vi dog nok kvalitet til at tage en 6-4 7-6(3) sejr. Ikke dårligt – to titler på to uger.
Ellers har jeg været pænt deprimeret efter al halløjet i Liverpool. Jeg er generelt imod fyringer, og synes, at Benitez fortjente en sæson mere, selvom det var en "gensidig opsigelse". Der er ingen tvivl om, at sidste sæson var lige til glemmebogen, men alle kan have en dårlig periode. At Liverpool ikke engang havde råd til at fyre ham regulært, siger vel noget om situationen i Liverpool. Der var en anden, de rogså sagde, at Liverpool lader en manager gå, der kan vade ind i alle tobjobs i Europa, og det vil jeg til dels give ham ret i. Inter er nok ikke helt utilfredse med at han er ledig nu, så held og lykke til Rafa der. Jeg håber der kommer en kompetent manager nu (D’UH). Jeg var glad for Rafa, men eneste, jeg synes var lidt tungt, var hans manglende kommunikation med spillerne. Derfor håber jeg lidt på en manager med gode people skills, der kan få lidt stemning i truppen.
Syg finale i Paris i dag. Ok, Robin gik måske lidt død til slut, men i 1,5 sæt synes jeg, det var uhyggeligt, som Robin tæskede til kuglerne og som Rafa forsvarede sig. Jeg synes Rafa var på toppen i dag. Jeg er lidt ærgerlig over, at Robin servede tyndt, for det er nødvendigt mod Rafa at serve godt – specielt på grus. Men fair nok. To tabte sæt i grussæsonen. Svært at argumentere imod. Too good.
YNWA