Historisk DM-finale

10. august 2012

Lørdag venter en historisk DM finale i Århus 1900. Ikke nok med at finalisterne i herresingle begge repræsentere værtsklubben, de er tilmed tvillinger.

Søren (billedet) og Esben Hess-Olesen har imponeret igennem DM-turneringen, og i semifinalerne vandt begge relativt enkelt i to sæt over henholdsvis Christoffer Kønigsfeldt og Morten Garbers.

I damerækken er Anna Signe Rasmussen klar til sin første singlefinale i DM for seniorer. På den anden side af nettet står den forsvarende mester Mai Grage. Begge finalister måtte kæmpe hårdt i dagens semifinaler.

Mixdoublerækken blev afgjort fredag, og Philip Ørnø og Maria Jespersen strøg til tops efter sejr over Hans Stentoft og Ulrikke Høyer med 6/3 7/5.

Semifinaleresultater:

Søren Hess-Olesen, Århus 1900 – Christoffer Kønigsfeldt, HRT 6/2 6/0
Esben Hess-Olesen, Århus 1900 – Morten Garbers, TC Odense 6/3 6/1

Mai Grage, KB – Maria Jespersen, Helsingør 7/6(4) 6/7(4) 6/3
Anna Signe Rasmussen, Birkerød – Julie Noe, KB 7/6(4) 7/6(6)

Philip Ørnø/Peter Elsborg – Mads Engsted/Søren Wedege w.o
Jacob Melskens/Christoffer Kønigsfeldt – Mikael Torpegaard/Marc Ferrigno 7/5 6/0

Karina Jacobsgaard/Mai Grage – Anna Signe Rasmussen/Catrine Bjerrehus 6/4 6/0
Malou Ejdesgaard/Maria Jespersen – Emma Rønholt/Emilie Francati 7/5 6/0