Hanne Skak Jensen var den første dansker der snuppede en titel i 2009. Det var godt nok ikke i single, men vi tager da også pænt imod doubletitler.
Det var i en 10.000$ turnering i Tyrkiet, at Hanne vandt sammen med sin engelske makker Anna Fitzpatrick. De vandt med cifrene 7-6 6-7 10-7 i finalen over Kvatsabaia fra Georgien og Tsybysheva fra Rusland. Desværre har vi ikke så meget information om kampen, da de spillede mens Mai Grage var i gang med sin single, og Christian Camradt var derfor ikke tilstede.
Mai spillede 2. runde kvalifikation til uge.2 i Tyrkiet mod 2. seedede Nadia Lalami fra Marokko (WTA 655). Det blev desværre til et tæt nederlag på 7-5 5-7 2-6.
Christian Camradt fortæller om kampen, at Mai var lidt heldig i første sæt, hvor hun overlever 2 sætbolde. Andet sæt var tæt, men i 3. sæt var der ikke flere kræfter, og Mai gik lidt ned mentalt.