Inden jeg kommer for negativt igang, burde jeg nok slå fast, at jeg rent faktisk vandt min single. Det var dog en jammerlige affære. Oven i det, røg vi ind i et forfærdeligt nederlag i double. Det føles som om, jeg har tabt to kampe.
Jeg havde faktisk en meget god fornemmelse for det hele, i opvarmningen, men da kampen startede ramte jeg alt andet end banen. Jeg kom bagud med break og 0-3 på kort tid. De games indeholdt bl. a. et blankt break, hvor jeg smed to dobbeltfejl og to hegnslag afsted. Den start gjorde mig tight, og derfra spillede jeg meget krampagtigt. Jeg brød tilbage til 2-3 og troede, at det ville løsne op, men smed breaket efter nogle besynderlige point. Der var i det hele taget mange skumle point, og ofte var det helt absurd, hvordan det ikke lykkedes mig at vinde pointne. Nå, men han havde heldigvs ikke, hvad der skulle til for at serve den hjem ved 2-5, men det havde jeg heller ikke ved 6-5, selvom jeg havde et par sætbolde, og så skulle vi ud i en tiebreak. Den blev lige så besynderlig som resten af sættet, og efter hurlumhej frem og tilbage, vandt jeg 10-8. Andet sæt blev en del bedre, og lignede normal tennis. Jeg vandt det 6-3 med 2 breaks. Som jeg altid siger, så er det lige gyldigt, hvad der sker, så længe man vinder den sidste bold. Jeg er også glad for at komme tilbage til sejrsrytmen – det er det, jeg er kommet for.
DOublen var håbløss. Vi startede rigtigt godt, og vandt 6-2. I 2. sæt faldt vores niveau i deres games en lille smule, men jeg kunne stadig ikke forestille mig, at vi skulle tabe. Pludselig smed vi et break væk, og så kom de tilbage. De vandt sættet, og så var det endnu engang tid til en spøjs tiebreak. Vi burde have vundet den, men 4 matchbolde var ikke nok, og på grimmeste vis vandt de 12-14. Vores matchbolde blev brændt på ussel maner. De var absolut ikke dårlige, men det var ikke en kamp vi skulle tabe. Som jeg allerede har sagt en gang, så er det totalt lige gyldigt, hvad der sker, så længe man vinder den sidste bold.
I morgen har jeg fridag, så der er der mulighed for at få finpudset flere ting.
YNWA