I den forgangne uge har flere danske juniorer hentet gode ITF point i kategori fire turneringen i Västerås, Sverige. I double gik Simone Alipieva (billedet) og Ulrikke Høyer hele vejen og vandt titlen efter en meget spændende finale, hvor danskerne besejrede Shleptsova/Vorobjova med 1/6 7/6(5) 12/10.
I single gjorde Sander Gjøls Andersen sig godt bemærket ved at spille sig helt frem til semifinalen, hvor det blev til et nederlag på 6/4 5/7 4/6 til 2.-seedede Philip Moebius fra Sverige.
Hos pigerne spillede Simone Alipieva og Ulrikke Høyer sig til anden runde, mens Emma Rønholt og Emma Håkansson tabte i første runde til seedede modstandere.