I dag spillede jeg min første kvalifikationsrunde til US Open. Jeg mødte Adrian Ungur fra Rumænien og jeg vandt sikkert med cifrene 6/3 – 6/3. Det var en dejlig sejr at få, da det virkelig viste, at jeg har fundet formen igen. Under hele kampen servede jeg rigtig godt, og jeg lavede ikke en eneste dobbeltfejl. Det har jo ellers været et problem i de sidste mange uger! Han spillede en smule vildt. Han slog derfor en masse vinderslag men ramte heldigvis også uden for linierne en del gange. Selv følte jeg, at jeg spillede bundsolidt, og jeg var virkelig glad for resultatet. I næste runde på torsdag skal jeg møde amerikaneren Ryan Sweeting. Han skulle så vidt jeg har hørt serve tungt og gå efter en del vinderslag fra baglinien.