God start i Busan

15. april 2008

I dag vandt jeg første runde over Iwabuchi fra Japan med cifrene 6/3 – 6/4. Jeg spillede meget stabilt i første sæt, og brød hans serv allerede i hans første serveparti. Han prøvede at komme frem til nettet på det hele, men havde svært ved at finde sit boldtræf. Fra starten af andet sæt begyndte han dog at spille godt. Det lykkedes mig alligevel at bryde hans serv to gange, og da jeg selv kun blev brudt en enkelt gang, var det nok til at lukke kampen. 

På torsdag møder jeg vinderen af Motomura fra Japan eller Cerovic fra Kroatien.