God lodtrækning til Wozniacki

19. juni 2009

Caroline Wozniacki har bestemt noget at smile af i dag. Ikke nok med hun har spillet sig i finalen i opvarmningsturneringen i Eastbourne, så fik hun også en rigtig gunstig lodtrækning til Wimbledon.

I første runde skal Caroline møde en sand tennisveteran. Det blev nemlig den 38 årige Kimiko Date Kruum fra Japan, der kommer til at stå på den anden side af nettet. Kimoko ligger i dag placeret på en 139. plads i verden, og sidste gang hun deltog i Wimbledons hovedturnering var tilbage i 1996. Hun har dog nogle fantastiske resultater på græs, så hun er ikke helt ufarlig. Tilbage i 96 nåede hun nemlig helt frem til semifinalen, men mon ikke Caroline kan løbe hende over ende med sit fantastiske benarbejde.

De to spillere har aldrig mødt hinanden tidligere.