God dag i Båstad

6. maj 2012

Søren Wedege, Philip Ørnø og Anna Signe Rasmussen (billedet) er alle klar til hovedturneringen i future-turneringerne i Båstad, Sverige. Alle tre danskere vandt deres kvalfinaler i to sæt over svensk modstand.
 
Mandag spiller Søren første runde i hovedturneringen mod Robin Olin (ATP 828) fra Sverige. Mandag spiller også Marc Ferrigno (1247), som er direkte i hovedturneringen. Marc møder Blake Mott (ATP 1209) fra Australien. Dette er en gentagelse af sidste uges kamp i Karlskrona, hvor Marc besejrede australieren med 7/5 6/2.

Tirsdag spiller Philip Ørnø mod Catalin-Ionut Gard (ATP 482) fra Rumænien. Anna Signe Rasmussen møder Barbara Sobaszkiewicz (WTA 625) fra Polen, og sidste dansker i hovedturneringen, Karen Barbat (WTA 651), møder svenske Matilda Hamlin (WTA 771).