Jeg har formået at finde mig selv igen her i Knoxville. Det siger sig selv, jeg er pænt tilfreds med det. Desværre fik jeg det ikke omsat til resultater i single. Jeg tabte med 1 og 2 til Vasek Pospisil, Canada. Han spillede virkelig godt, og jeg havde ikke held med noget som helst – ingen overdrivelse. Jeg gjorde mange ting forkert, men når jeg endelig gjorde noget rigtigt og fik spillet mig til gode situationer, missede jeg. En bitter kamp, men det var rart ikke at føle mig som noget katten havde slæbt ind igen.
Jeg har derimod spillet rigtigt godt i doublerne. Jeg har ikke sat mnage ben forkert, og et er glædeligt. Min makker og jeg spiller bedre og bedre for hver kamp, der går. Vores 2. runde var på et vildt højt niveau faktisk. Begge par servede 91% 1. server i 1. sæt, og der blev gået efter serverne. Den første 1. serv, der blev misset i kampen var ved 4-2 30-15 – behøver vist ikke fortælle, hvem det var. Da jeg havde holdt serv til 2-1 i 1. siger jeg lykkeligt til min makker, at jeg er glad for, jeg ikke er den første, der missede en 1. serv. Da jeg så server ved 4-2 er der stadig ingen, der havde misset. Jeg var decideret nervøs :-). Missede dog kun 1, så der var kun 1 serv, der blev misset, inden der blev skiftet bolde. Resten af kampen holdt niveau, og vi havde mulighederne for at komme foran med break, men de lavede servevindere på alle vores breakbolde – too good. I stedet fik de nogle lidt ærgerlige, unødvendig breaks, så de kunne tage sættet. Vi fik den bedste start på super tiebreaken, men lod dem tilbage lidt unødvendigt. De vandt nogle syge point, og pludselig havde de matchbold. Heldigvis havde min makker gemt et es til lejligheden, og endnu en servevinde gav os matchbold. Der fik vi foræringen af alle foræringer – en dobbeltfejl. Det er bare om at tage imod, tak.
I semien spillede vi rigtigt godt, og bortset fra et mindre dyk i 2. var vi ikke rigtigt tæt på at smide den. Finale er i morgen, søndag, og det vides ikke endnu, hvem det bliver imod.
YNWA