Frederik Løchte vinder i Korea.

26. april 2009

Frederik Løchte Nielsen, Lyngby, fuldendte en god uge i $15.000 future turneringen i Korea.

I finalen i single vandt Frederik 3/6 – 6/3 – 6/4 over Jun Young-Kim, Korea, ATP 609.

Frederik fortæller fra Korea, at han ikke rigtig havde styr på begivenhederne i begyndelsen, at han ikke havde power nok til at have succes med den stil han lagde for dagen og at modstanderen spillede godt. Faktisk førte koreaneren 3-1 og 40-15 i andet sæt. Men Frederik klarede den og tog 5 partier i træk og derfra følte Frederik ikke at sejren var i fare.

En rigtig flot sejr efter en lidt tung start på 2009. Men nu håber vi at Frederik har fundet selvtilliden igen så han kan rykke op på ATP-raglisten hvor han hører hjemme.

I doublefinalen blev det til et nederlag på 2/6 – 3/6 til et kinesisk par der bare var bedre end Frederik og makker.