Frederik Løchte Nielsen og Hanne Skak Jensen dobbelt danske mestre.

12. december 2009

De danske mesterskaber i tennis finder vinderne denne lørdag.

Først ude var singlefinalen over fem sæt mellem Frederik Løchte Nielsen, Lyngby og Søren Wedege, Birkerød. Løchte vandt finalen 62 60 75 i en kamp hvor der ikke var den store spænding om udfaldet.

Frederik viser at han er en klasse over de andre danske spillere og Søren præsterer gennem ugen bedre og bedre og bliver fortjent nummer 2.

For kvinderne var det en ren KB-finale mellem Hanne Skak Jensen og Karina Ildor Jacobsgaard.

Som hos herrerne var Hanne i en klasse for sig og vandt finalen 62 61. Flot af Hanne at vinde når hun har alt at tabe og imponerende indsats af Karina at spille sig i finalen.

I double vandt Karina Ildor Jacobsgaard og Hanne Skak Jensen, KB, 64 62 over Cindie Andersen, Esbjerg/Maria Jespersen, Helsingør. For herrerne vandt Andreas Bang/Frederik Løchte Nielsen, Lyngby, 62 62 over Joakim Bay Simonsen/Jacob Melskens, KB.