Følg Australian Open på Eurosport

13. januar 2011

Kilde: Eurosport

Australian Open på Eurosport
 
Caroline Wozniacki er verdens bedste tennisspiller, men hun har aldrig løftet et Grand Slam-trofæ. Ved Australian Open får hun muligheden for at bevise, at hun virkelig er verdens bedste. Turneringen Down Under kan med andre ord cementere dansk dominans – eller afsløre om presset på den unge dansker ganske enkelt er for stort.     
 
Tennistasken føles nok ekstra tung og solen ekstra varm, når verdensetteren Caroline Wozniacki går på banen ved Australian Open i Melbourne. Der hviler nemlig et helt særligt pres på den unge danskers skuldre, når hun nok en gang får mulighed for at vinde sit første Grand Slam-trofæ. Pladsen på verdensranglistens top skærper samtidig kravet om en sejr fra både fans, pressen og træner Michael Mortensen.
– Efter at hun har nået sit mål om at blive verdens bedste, er en Grand Slam-sejr naturligvis næste punkt på listen. Formen er ved at være der, hvor den skal være, på trods af at hun havde en dårlig dag i Sydney, siger Carolines træner og Eurosport-ekspert Michael Mortensen.
 
Grand Slam-mester inden 2 år
Både Michael Mortensen og tidligere topspiller Tine Scheuer-Larsen peger i øvrigt på WTA-turneringen i Sydney, som den perfekte forberedelse for danskeren.
– Det hviler et stort pres på hende, men jeg tror ikke, hun selv oplever det sådan. Hun har fået lov til at vænne sig til at være etter. Hun trives godt i Australien, hvor hun i Sydney kan klimatisere sig, inden hun, forhåbentligt, rammer topformen i Melbourne, siger Tine Scheuer-Larsen. Michael Mortensen er enig.
– I Sydney har hun nu haft optimale muligheder for at vænne sig til underlaget, varmen og omgivelserne, siger han.
En dansk sejr ved Australian Open tør han dog ikke at love.
– Caroline vinder en Grand Slam-turnering indenfor 2 år, det vil jeg gerne skrive under på. Om det bliver i Melbourne, om et halvt, et helt eller 2 år ved jeg ikke, men jeg kan love, at hun vinder en Grand Slam indenfor 2 år, Michael Mortensen.
 
Fortjent verdensetter
Caroline Wozniacki blev for nyligt kåret som Årets Sportsnavn 2010 i Danmark, en pris der om noget er velfortjent. Danskeren har haft et fænomenalt 2010, men kan man være verdensetter uden at have en Grand Slam-sejr på CV’et?
– Ja, det kan man godt. Carolines resultater taler for sig selv. Hun er vokset med opgaven, og er i dag mere rutineret, mere fortrolig og har flere farver på paletten end tidligere. En fortjent verdensetter, siger Michael Mortensen. Tine Scheuer-Larsen nikker ligeledes anerkendende:
– Caroline var absolut bedst i 2010. Kim Clijster var selv i 12 finaler, inden hun vandt en Grand Slam, så det er ikke fordi det haster. Caroline har en indre tro på, at det nok skal lykkes. Hun slider hårdt for det, og det hun drømmer om plejer at gå i opfyldelse.
 
Både Tine Scheuer-Larsen og Michael Mortensen ser frem til turneringen, der udover den smukke dansker med garanti byder på tennis i verdensklasse.
– Spillerne kommer tilbage fra ferie med fornyet energi. De vil vinde for enhver pris, og til syvende og sidst kan det komme an på, hvem der er bedst på dagen. Jeg kan ikke garantere, at Caroline vinder, men jeg kan love, at der bliver spillet sublimt og underholdende tennis, siger Michael Mortensen.
 
Dybdegående dækning
Eurosport og Eurosport 2 sender tilsammen op mod 250 timers LIVE-tennis fra Melbourne, og giver tennis-fans en helt unik dækning. Bag mikrofonerne sidder Eurosports tenniskommentatorer og -eksperter parat til at guide seerne sikkert gennem turneringen. Teamet består udover Michael Mortensen og Tine Scheuer-Larsen af Peer Kaae, Lone Vandborg, Asger Hess-Olesen og Bob Borella, der tilsammen har mange års erfaring fra tennisverdenen. 
 
Vanen tro tilbyder Eurosport desuden seerne en helt unik mulighed for at følge præcis de kampe, de ønsker. Onlinetjenesten Eurosport Player sender således LIVE fra op til 6 baner samtidig, hvorimellem seerne frit kan vælge og vrage. Derudover samler det daglige magasin Game, Set and Mats, med tenniskoryfæerne Mats Wilander og Annabelle Croft, op på dagens højdepunkter med interviews og analyser. Der er således sikret underholdning og verdensklassetennis, når Australian Open serves i gang d. 17. januar.
 
LIVE-dækningen for Australian Open på Eurosport, Eurosport HD, Eurosport 2, Eurosport 2 HD og Eurosport Player ser således ud:
 
Mandag d. 17. januar
01:00 – 14:00 – Dag 1 (Eurosport, Eurosport HD)
01:00 – 13:00 – Dag 1 (Eurosport 2, Eurosport 2 HD)
17:45 – 18:15 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Tirsdag d. 18. januar
01:00 – 14:00 – Dag 2 (Eurosport, Eurosport HD)
01:00 – 12:00 – Dag 2 (Eurosport 2, Eurosport 2 HD)
19:30 – 20:00 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Onsdag d. 19. januar
01:00 – 14:00 – Dag 3 (Eurosport, Eurosport HD)
01:00 – 09:00 – Dag 3 (Eurosport 2, Eurosport 2 HD)
19:15 – 19:45 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Torsdag d. 20. januar
01:00 – 14:30 – Dag 4 (Eurosport, Eurosport HD)
01:00 – 11:00 – Dag 4 (Eurosport 2, Eurosport 2 HD)
19:00 – 19:30 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Fredag d. 21. januar
01:00 – 14:30 – Dag 5 (Eurosport, Eurosport HD)
01:00 – 09:00 – Dag 5 (Eurosport 2, Eurosport 2 HD)
18:15 – 18:45 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Lørdag d. 22. januar
01:00 – 14:30 – Dag 6 (Eurosport, Eurosport HD)
01:00 – 09:00 – Dag 6 (Eurosport 2, Eurosport 2 HD)
19:00 – 19:30 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Søndag d. 23. januar
01:00 – 14:45 – Dag 7 (Eurosport, Eurosport HD)
01:00 – 09:00 – Dag 7 (Eurosport 2, Eurosport 2 HD)
19:15 – 19:45 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Mandag d. 24. januar
01:00 – 14:00 – Dag 8 (Eurosport, Eurosport HD)
01:00 – 13:00 – Dag 8 (Eurosport 2, Eurosport 2 HD)
17:45 – 18:15 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Tirsdag d. 25. januar
01:00 – 14:15 – Dag 9 (Eurosport, Eurosport HD)
01:00 – 09:00 – Dag 9 (Eurosport 2, Eurosport 2 HD)
19:45 – 20:15 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Onsdag d. 26. januar
01:00 – 14:30 – Dag 10 (Eurosport, Eurosport HD)
17:30 – 17:55 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Torsdag d. 27. januar
03:30 – 07:15 – Kvindernes 1/2-finaler (Eurosport, Eurosport HD)
09:30 – 12:00 – Mændenes 1/2-finaler (Eurosport, Eurosport HD)
18:15 – 18:45 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Fredag d. 28. januar
09:30 – 12:00 – Mændenes 1/2-finaler (Eurosport, Eurosport HD)
19:00 – 19:30 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Lørdag d. 29. januar
09:30 – 12:00 – Kvindernes finale (Eurosport, Eurosport HD)
18:30 – 18:45 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)
Søndag d. 30. januar
09:30 – 12:30 – Mændenes finale (Eurosport, Eurosport HD)
18:45 – 19:00 – Game, Set and Mats (Eurosport, Eurosport HD)