Hanne Skak Jensen spillede sig nemt videre til 2. runde i Tyrkiet.
Hun slog den urangerede wilcard modtager fra Tyrkiet Melis Sezer med cifrene 6-2 6-3. I næste runde møder hun enten kvalifikationsspilleren Kolesnichenko fra Uzbekistan eller wildcard modtageren Alize Lim fra Frankrig.
I double gik det også godt. Hanne spiller i denne uge sammen med Shlomo fra Israel, og de vandt 1. runde ved kun at vinde et sæt inden deres modstandere opgav. I 2. runde skulle de arbejde hårdt for en sejr. Her mødte de Eraydin og Sezer fra Tyrkiet, og det blev til en sejr på 7-5 5-7 10-3. Hvem de møder i næste runde vides ikke.
Martin Pedersen fik lidt oprejsning i double efter sit nederlag i single. Her vandt han med 7-6 6-2 sammen med Sebastian Rieschick fra Tyskland over Santos og Siggia begge fra Brasilien.