Fredag d. 24/9 tog jeg til Tampere i en af de pauser der var i vores arbejde. Jeg havde en aftale med Veli Paloheimo for et interview. Veli Paloheimo har selv været professionel tennisspiller og nåede helt op som nr. 48 på verdensranglisten. Nu er han adm. Direktør for Tampere Tennis Center. Og jeg var meget nysgerrig efter at vide hvad der var baggrunden for at Tampere var det sted i Finland der producerer flest topspillere og tennistalenter i det hele taget.
Når man aldrig har været i Finland før bliver man først og fremmest imponeret af finnerne selv. Finnerne er et ærligt og pålideligt folk. For eksempel har Finland klart den laveste kriminalitet i Norden og det mærkes som noget af det første. Man er tryg. Udover at de er hårdt arbejdende skal man nu ikke tage fejl af dem. De forstår at more sig og deres humor minder faktisk meget om den danske. Man er på bølgelængde med dem lige med samme. Men sproget….uha. En af de første oplevelser i Finland var en forretning, min chef som jeg var i Finland med, handlede i. Der kom en kvindelig butiksansat ind i forretningen og ser gravalvorligt på ham og nærmest growler (heavy metal udtryk om den måde de synger på. Heavy metal er sjovt nok meget stort i Finland.) nogle finske gloser til ham med dyb stemme. Han vidste ikke om han skulle løbe, ligge sig ned og spille død eller tage tævene der kom. Men heldigvis sagde han bare på engelsk at han ikke forstod et ord af det hele. Så lyste hun op i et smil og sagde: ”oh, how can I help you?” Sproget får virkelig finner til at virke gravalvorlige, men kommer man forbi det, så er finner meget venlige hjælpsomme og tillidsfulde. Og efter et par dage vendes det skræmmende ved sproget faktisk til at være charmerende.
Da jeg ankom troede jeg først jeg var gået forkert. Var det Nokias hovedkvarter jeg var havnet i? Det kæmpe kompleks kunne da umuligt være ”bare” til en tennisklub.Jeg tjekkede skiltet endnu en gang og selvom jeg var begyndt at genkende nogle finske ord, så var jeg en anelse usikker. Men det var Tampere Tennis Center. Man har ikke noget lignende i Danmark, så det tog lidt pusten fra mig. Da jeg gik ind var der først et velassortieret cafeteria hvorefter man hurtigt hører den karakteristiske lyd af tennisbolde der bliver banket rundt på banerne. Når man så kommer frem til den anden side af hallerne så ser man det flotte tennisstadion hvor der hvert år bliver spillet ”Tampere Open”, en $50.000 challenger turnering i august måned. Det er ganske enkelt perfekte rammer.
Det store anlæg gjorde at jeg måtte lede efter Veli Paloheimo. Jeg gennemtravede anlægget og håbede at støde ind i ham. Endelig begyndte jeg at tænke mig om og spurgte efter ham. Jeg spurgte to finner der ellers stod i tilsyneladende dyb samtale. Sproget gør at når finner taler sammen så ser det meget intenst ud. Jeg forestillede mig at de snakkede om hvordan man flår skindet af en ren. Jeg spurgte efter Veli og straks forsvandt det alvorlige og venligt hjalp de mig. Jeg blev enig med mig selv om at de nok bare havde snakket om at lyset i hallen generede dem. Jeg fik fat i Veli og han var meget dygtig til engelsk, så det gik meget let og fint. Et meget åbent interview blev nu til. Som det første ville Veli høre hvordan det gik med Michael Tauson og Morten Christensen. Jeg svarede så godt jeg kunne og så fik jeg efterhånden svaret på hvorfor Tampere Tennis Center er så unikt. Jeg stillede Veli Paloheimo 5 spørgsmål.
Vi er nr. 1 i Finland mht. at producere topspillere. Årsagen til det er at vi fokuserer meget på de unge spillere. Vi har et sportsgymnasium og spillerne der er tilknyttet vores tennis akademi. Der er naturligvis også motionister, men vi sørger for at juniorerne får spilletid også om eftermiddagen og om aftenen. Det har ført til at vi har gode spillere der klarer sig på future niveau. Samtidig har vi gode faciliteter. Vi har 12 indendørs baner, foruden 10 badminton baner, 3 squash baner og en enkelt floorball bane. Derudover har vi 9 udendørs baner og det flotte tennisstadion som du ser.
Byggeriet af centret startede i 1979 med 4 indendørs baner, senere kom der yderligere 4 baner til i 1985 og endelig i 2006 blev de sidste 4 indendørs baner bygget. Og det var faktisk min far der var en af hovedkræfterne bag Tennis centret.
Min bedste resultat i en turnering mener jeg nåede 4. runde i Australian Open hvor jeg havde en hård lodtrækning. Her tabte jeg så til Mats Wilander. Men det var et godt resultat for mig. Efter karrieren er jeg så blevet adm. Direktør for Tennis centret og derudover hjælper jeg Tennis akademi spillerne 3 gange om ugen hvor det er indpasset i deres skolegang at de træner om formiddagen. Og jeg kan bestemt lide mit job, men jeg må også være ærlig og sige at tennis ind imellem kan fylde for meget i hverdagen. Man skal tænke på at tennis har været det vigtigste lige siden jeg har været ganske ung. De mennesker jeg kender har noget med tennis at gøre, nu er jeg direktør for et tenniscenter, så tennis fylder stadig det meste i mit liv. Så jeg skal passe på at det ikke bliver for meget.
I Finland spiller stort alle ishockey og det gjorde jeg også. Jeg spillede også fodbold. Jeg tror valget faldt på tennis fordi mine forældre spillede tennis. Som sagt var min far en af dem der igangsatte byggeriet af Tennis Centret, så det var naturligt at vælge tennis.
Jeg ser gerne Tennisklubben meget større. Vi er 850 medlemmer og det er faktisk svært at være flere for efter kl. 15 om eftermiddagen er der stort set altid fyldt op på banerne. Så planen er også at udvide faciliteterne. Vi har planer om at bygge 4 indendørs baner mere. Her tror jeg vi har muligheder for at realisere det, for byen Tampere er også venligt stemt overfor os. Byen opfatter tennis centret og den internationale turnering vi har, Tampere Open, som god reklame for byen. Vi vil også gerne have flere internationale turneringer, så der er planer om turneringer på future niveau.
Når man tager størrelsen af sporten i Finland i betragtning, så synes jeg det går rigtig godt. Vi har en 4-5 spillere i top 400. På kvindesiden har vi ganske vist kun Emma Laine der har været i top 100 og heldigvis er på vej opad igen. Men alt i alt går det fint. Vi har de senere år fået meget positiv omtale gennem Jarrko Nieminen, der har været placeret blandt de allerbedste i verden. For at fastholde interessen er vi nødt til at fastholde internationale turneringer og om muligt afholde endnu flere. Men jeg tror nu at tennissporten i Finland altid vil have sin plads. Det er en populær sport. Gennem Grand Slam turneringer i TV fastholdes interessen så jeg frygter ikke for Tennissporten i Finland.
Et fantastisk interview var forbi. Udover at have talt med en stor sportspersonlighed, havde jeg fået et indblik i hvad der gør at finsk tennis klarer sig så godt. De formår at få bygget de indendørs faciliteter og så er de finner. Det er et fantastisk folkefærd og jeg må indrømme at jeg beundrer dem. De hviler i sig selv samtidig med at de har en viljestyrke (finsk sisu: indre styrke under svære betingelser) der er unik. De er hjælpsomme og meget venlige. Det ses også på Tennis centret i Tampere. Uden de store armbevægelser har de opbygget et af de bedste tennismiljøer i Nordeuropa. Da jeg forlod Veli Paloheimo sagde han: ”Jeg ønsker det bedste for dig. Ha’ det rigtig godt” Jeg vil her gengælde hilsenen og sige til Veli Paloheimo og folkene på Tampere Tennis Center: Jeg ønsker også det bedste for jer og må ”kraften” (finsk sisu) fortsat være med jer.