Federer skal møde Djokovic i finalen i Cincinnati i en turnering, hvor verdens fire bedste spillere dystede i semifinalerne. Federer vandt relativt ubesværet over den forsvarende mester, Andy Murray, 6-2, 7-6, og beviser dermed, at han er storfavorit til at vinde US Open.
Djokovic udraderede Nadal 6-4, 6-1 i den anden semifinale. Nadal har stadigvæk svært ved at ramme sit topniveau. Det kan egentlig godt undre, at Nadal ikke står stærkere. Man må formode at smerterne i knæene er forsvundet, og så lang har hans skadespause trods alt ikke været. En forklaringen kan være – foruden den manglende kamptræning og drop i fysikken – at alene tanken om at skaden springer op forhindrer Nadal i at spille 100%.