Lørdag har været semifinaledag i Londons O2-arena, hvor finalisterne til søndagens finale i ATP World Tour Finals nu er blevet fundet ved dagens semifinaler.
I dagens anden semifinale var det et schweizisk opgør, hvor landsmændene Roger Federer og Stan Wawrinka stod ansigt til ansigt.
Federer, der på suverænt vis, vandt alle tre kampe i gruppespillet og tog første pladsen i gruppe B. Han skulle dermed møde Wawrinka, der blev nummer to i gruppe A med to sejrer og et nederlag.
Efter det gode spil fra Federer i gruppespillet, var det forventeligt, at det ville bliver en stor mundfuld for Wawrinka at vinde semifinalen. Selv med fantastisk fightervilje, og sejren inden for en håndsrækning lykkedes det ikke Wawrinka at tage sejren i hus.
Det schweiziske opgør blev en fantastisk tæt en af slagsen, hvor der skulle spilles to timer og 48 minutter for at Federer kunne juble over en finaleplads for niende gang i den prestigefyldte sæsonfinale. Federer vandt med cifrene4-6, 7-5, 7-6.
I første sæt var det Wawrinka med det bedste spil, hvilket resulterede i, at han brød Federer i femte og syvende parti, hvilket gav ham første parti.
Andet parti blev en tættere affære, hvor Federer missede muligheden for at bryde med tre bolde ved stillingen 4-3. Wawrinka lavede flere uprovokerede fejl end sin landsmand og måtte derfor se Federer tage andet parti 7-5.
Tredje parti blev en fantastisk tæt affære med tennis i verdensklasse. De to schweizere fulgtes ad til stillingen 5-4 i Wawarinkas favør. I det tiende parti i tredje sæt havde Wawrinak muligheden for tage sejren hjem tre gange.
Federer, der havde ryggen mod muren, kæmpede alt hvad han kunne og fik afværget Wawrinkas matchbolde og vendt partiet. I de efterfølgende partier var der gode tætte dueller, hvor det lod til at Federer havde et lille overtag, selvom Wawrinka stadig spillede på højeste niveau.
Med stillingen 6-6 i tredje sæt skulle kampen afgøres i en tiebreak. Federer førte tiebreaken med et point indtil Wawrinka stod med sin fjerde matchbold i kampen ved stillingen 6-5. Den rutineret Federer afværgede nok en gang og vandt de tre efterfølgende bolde. Den niende finaledeltagelse ved ATP World Tour Finals blev en realitet for Federer.
I finalen søndag bliver det giganternes opgør, hvor verdens nummer to, Roger Federer, skal kæmpe om sæsonfinale-trofæet mod verdens nummer et, serbiske Novak Djokovic. Der kan man se frem til at se årets to bedste tennisspillere, der begge er i topform, kæmpe imod hinanden.