Selvom Federer tabte 6-3, 6-7, 6-3 var han – sammen med Del Potro naturligvis – vinder af kampen. Det særlige gruppespil, der kendertegner World Tour Finals gjorde nemlig, at Federer kunne komme i semifinalen på bekostning af Murray såfremt han vandt et sæt og x-antal partier i forhold til sidstnævnte. Så selvom han tabte i en kamp, hvor han ikke viste samme klassespil som i kampen mod Murray, kan han være tilfreds med sin plads i semifinalen.
Det blev en kamp kendetegnet af netrullere på dramatiske tidspunkter som fx i tiebreaken i andet sæt som Federer med nød og næppe fik hevet hjem. Del Potro var ellers et skridt foran i hele kampen og virkede mere tændt. Især Federers returneringer på Del Potros andenserv efterlod meget tilbage at ønske. Del Potro satte den konsekvent i Federers baghånd, men Federer udnyttede ikke mulighederne og slicede den typisk blødt tilbage. Som altid var Federer dog koldblodig når det virkelig gælder, og gårsdagens kamp var ingen undtagelse.
I slutningan af tredje sæt var det som om at Federer var klar over, at han allerede havde sikret sig en plads i semifinalen og derfor ikke gav sig 100%. Men det er naturligvis ren spekulation. Det kan ikke have været morsomt for Murray at følge kampen fra sidelinjen.