Fed Cup kaptajn, Michael Mortensen, udtog i dag de fire spillere, som skal repræsentere Danmark i Fed Cup Euro/Africa Group 2 i Cairo, Egypten den 16.-21. april. Valget faldt ikke overraskende på Karen Barbat, Malou Ejdesgaard, Mai Grage (billedet) og Cecilie Melsted.
Sidste år formåede det danske hold ikke at beholde sin plads i Group 1, og derfor skal der i år kæmpes i en lavere division mod lande som Finland, Norge, Georgien, Letland, Montenegro, Sydafrika og Tyrkiet.
Kaptajnen forventer dog ikke, at det danske hold formår at spille sig tilbage i Group 1. "Vi er tilfredse, hvis vi bevarer vores plads i gruppen. Vi må være realistiske og sige, at der for nuværende – i et internationalt perspektiv – mangler bredde i dansk kvindetennis", udtaler Michael Mortensen i en pressemeddelelse fra DTF.
Det er første gang i otte år, at Caroline Wozniacki ikke repræsentere Danmark i Fed Cup.