Favoritterne videre i Australien Open
22. januar 2015
NOVAK DJOKOVIC
Djokovic har slået begge sine modstandere i første og anden runde i 3 sæt. han har startet 2015 lidt overraskende ved at tabe til superserveren Ivo Karlovic i Doha. Kommer efter at have vundet sæsonfinalen i London med en god portion selvtillid og må regnes som den største favorit til at tage titlen i Australien Open endnu en gang som han har vundet 4 gange tidligere.
ROGER FEDERER
Federer er sikkert videre efter at have slået Yen Hsun Lu i 3 sæt i første runde og Simone Bolleli i 4 sæt i anden runde. Den rutinerede schweizer der havde et godt 2014 viser igen i år gode takter. Han vandt opvarmningsturneringen Brisbane international op til AUS OPEN og må regnes som en af favoritterne.
STANISLAS WAWRINKA
Sidste års vinder af Australien open er værd at følge i dette års titelforsvar. Han er starten sæsonen solidt med at vinde en titel i Chennai og har vundet sine to første opgør, begge i 3 sæt. Han kan møde Djokovic i semifinalen og kan blive en gentagelse af en af sidste sæsons bedste kampe som endte i 5 sæt med en sejr til Wawrinka. Sidste års præstation ved AUS OPEN taget i betragning samt nuværende form må Wawrinka også regnes som en af favoritterne til titlen.
RAFAEL NADAL
Nadal har i slutningen af sidste sæson været præget af skader, og han har endnu ikke fundet formen. Han tabte i Doha til Michael Berrer og var ude i 5 sæt mod Tim Smycsek. Nadal ligger derfor ikke i favoritfeltet men må aldrig dømme ham ude og som han selv siger kan der ske meget i løbet af en turnering.
Andy Murray, Tomas Berdych, Milos Raonic og Kei Nishikori er alle videre til 3. runde og må også regnes som seriøse underdogs der kan true favoritfeltet. Desværre er vinderen af den seneste Grand Slam Marin Cilic ikke med grundet en skulderskade.