Faldt tiøren??

3. oktober 2010

 Det var en dejlig sejr i dag… Rigtig rigtig dejlig for selvtilliden. 

  Szmigiel var god fra baglinien og han startede rigtig godt ud. Han spillede fladt til min forhånd og servede kun til min forhånd, og jeg prøvede at hamre fladt til bolden fra begge sider indtil jeg var bagud 4-1 med et break og dårlige udsigter. Jeg var febrilsk i mit spil og ville for meget uden at kunne presse ham med noget som helst, indtil jeg ved sideskiftet kom til konklusionen at det her altså ikke var min spillestil – At stå og spille fladt, lavt over nettet og angribe og komme til nettet med forhånden; det er sgu ikke mig. Det var ham…

  Ved 4-1 begyndte jeg at sende bolden højere over nettet og gik efter at slå tungt med spin, som er det jeg kan rigtig godt. Så snuppede jeg 5 games i træk på den måde og breakede ham to gange i andet sæt. Der var en helt anden ro over mine egne servepartier, fordi jeg følte jeg havde fundet min egen spillestil og jeg var tryg ved at vente på chancen. Der var ro på. Det var skønt. 

Så er tiøren faldet for mig?? Det får vi vel at se i de næste par runder. Nu møder jeg en lille franskmand i morgen, som ikke har nogle våben for mig at se – han slår fladt men han presser ikke. Han sender den mest af alt bare tilbage. Det er fint for mig.

 

P.Ø