Færdige i Estland

2. juni 2012

Det blev ikke til nogen finaleplads for Andreas Moltke-Leth eller Simone Alipieva (billedet) i Estland. Simone måtte opgive at fuldføre sin kamp mod Tatjana Vorobjova fra Estland ved stillingen 2/5 i første sæt.

Andreas tabte sin semifinale til Mihail Galyamov fra Rusland med 2/6 6/1 6/0. I double var Andreas i finalen sammen med Anders Arenfeldt Holm, men de måtte se sig besejret af det topseedede russiske par.