Færdig

23. juli 2010

 Det bliver en meget kort update. Vi har manglet internet, da det gik ud pga. tordenstorm. Jeg tabte min single med 4 og 3. En kamp jeg burde have fået meget mere ud af. Jeg spillede godt, men kunne ikke få breaket ham. Jeg havde godt nok break i 1. game, men tabte det, da et game faldt sammen for mig, da jeg servede mig selv over knæet og lige skulle bruge et par min på at komme mig. Derefter var jeg med i alle games og var ved deuce og breakbolde konstant. Jeg havde bare ikke det sidste, der skulle til. Hele vejen igennem, var jeg helt skker på, jeg ville vinde, men mod enden af hvert sæt smed jeg nogle usikre servepartier afsted og han udnyttede det med det samme. Vi spillede 33 flere point i hans serv og i snit 8,5 point i hans games. Det er dog underordnet, da det gælder om at vinde den sidste bold. Meget frustrerende, da mit niveau har været der. Double var det samme. Vadede igen i chancer, men ku ikke få breaket på trods af godt spil. Vi har nu i 2 kampe ikke brudt en eneste gang. Efter hvordan vi har spillet er det helt sindssygt, men det kan vi jo ikke bruge til så meget.

YNWA