Færdig i Wimbledon

16. juni 2009

Jeg endte med at tabe kampen med 4 og 4. Jeg havde ellers mine chancer til at komme tilbage. Den foerste breakbold havde jeg forberedt mig godt på, men jeg blev tight, da han smed en af de mest nervøse 1. server, jeg har set, afsted. Jeg kom til at spille passivt i stedet for offensivt, og lavede en defensiv fejl. Jeg fik dog en til, og der gjorde jeg, som jeg ville have gjort, men jeg missede en tough volley i nettet. Ved 4-5 havde jeg også 4 breakbolde – bl. a. 0-40, men han spillede dem godt, og det ville ikke rigtigt lykkes for mig.

Nu er det selvfølgelig ærgerligt at tabe en kamp, jeg havde muligheder for at vinde, men jeg er faktisk rigtig glad for, hvordan jeg spillede. Jeg har ikke haft samme foelelse i kroppen siden november, så det er jo lækkerier. Jeg har flere gange i år troet, jeg har været ved at finde tilbage, men nu kan jeg se, at jeg ikke var rigtig tæt på. Jeg havde faktisk en følelse af, at jeg havde været skadet i lang tid, fordi jeg simpelthen har været så ringe. Det har været så anderledes, at jeg føler, jeg først starter nu. Jeg håber, jeg fortsætter den gode stil. Jeg er i hvert fald oppe at ringe nu.

YNWA