Jeg tabte med 2 og 3, og det var helt retfærdigt. Det var tættere, end cifrene antyder, men sejren kan man ikke tage fra Ruben. Han var meget mere agressiv og effektiv, end jeg havde regnet med, så han tog kontrollen i duellerne. Jeg spillede ikke meget anderledes, end de andre dage, men han straffede mig. Jeg kom derfor på hælene, lavede en del forcerede fejl og følte mig stresset. Mine slag bed ikke, så han fik lidt for let spil i starten, og da han holdt niveau på både forhånd og baghånd havde jeg ikke et sted, hvor jeg kunne spille bolden hen og bygge spillet op. Mine kontraslag havde ikke nok kvalitet til at presse ham, så han havde al initiativet. De muligheder jeg havde for at vende duellerne, var jeg ikke god nok til at udnytte. Han returnerede også meget bedre, end de andre, jeg havde mødt, og denne gang kunne jeg ikke bare kicke 2. serven ind på hans baghånd. Jeg vandt derfor ikke nok gratis point på serven, og det var den mest markante forskel. Jeg havde bedre fat på hans server, end jeg havde regnet med, og jeg spillede mig frem til en 8 breakbolde, og udnyttede kun 1. Jeg vandt ligeså meget på hans 2. serv, som han gjorde på min. Jeg var altså med i kampen, men han havde det ekstra klip i serven til at tage et par gratis point engang imellem. Jeg troede, jeg var ved at vende momentum til min fordel, da jeg brød tilbage til 3-3 i 2., men det ville ikke lykkedes i dag, og jeg smed det næste game, så vendingen udeblev.
Det var virkelig skuffende, naturligvis. Han satte standarden, og jeg var ikke i stand til at hæve mit niveau. Jeg er glad for min indstilling og fight – selvom jeg fik at vide, jeg lignede Døden fra Lübeck 🙂 – og jeg føler, jeg kan arbejde videre på det. Jeg gav den, hvad jeg kunne, men jeg havde ikke kvalitet nok til at løse opgaven i dag.
Nu rejser jeg til USA i morgen, hvor jeg spiller 3 challengers. Jeg tager de positive takter med mig, og håber på godt spil der også.
YNWA