Så gik den ikke længere. Mit jammerlige spil fik konsekvenser i dag, da jeg tabte til Nikita Kryvonos med 4 og 3. Der var trods alt markant fremgang, og jeg havde rigeligt med chancer. Jeg præsterede bare ikke, da jeg skulle. Havde en del brekabolde, som jeg bare skulle have vundet, men i stedet bryder jeg mig selv til 4-6. I 2. sæt røg min koncentration lidt. Jeg har endnu ikke psyke til at håndtere sådan en kamp. Jeg bliver febrilsk, og kan ikke se kampen en bold af gangen, og så taber jeg lidt tråden spillemæssigt. Jeg har mulighed for at komme tilbage, men det ville bare ikke lykkes. Samtidig med, at jeg ikke lige rammer den, føler jeg det er stolpe ud, men det er vel meget normalt, når jeg synes det hele er noget høvl. Nå, så er det heller ikke værre. Alle går igennem svære perioder, og nu glæder jeg mig til at spille double igen. Jeg ar ikke fået spillet så meget i år, som jeg gerne ville. Jeg spiller med Stephen Amritraj og vi møder et ungt amerikansk par, Kuznetsov/Sweeting, og det bliver en hård opgave.
Tak for alle svarene i quizzen. Jeg har fået mange gode og underholdende svar, som jeg har hygget mig med i det kolde Nordamerika :-). Men for at komme til det, så har jeg trukket en vinder, som er:
Hans Staun Olsen
Jeg ligger billeder ud af lodtrækningen, så man kan se, at det gik legitimt til. Desuden er det vel også på sin plads, at jeg kommer med de rigtige svar:
1) Jeg har vundet 8 titler – alle sammen på future niveau.
2) Liverpool har vundet mesterskabet 18 gange, men lur mig om det ikke snart bliver til 19.
3) Kurtie tabte til Vic Seixas og Tony Trabert i sine 2 finaler.
4) The Usual Suspects vandt 2 Oscars. En for bedste mandlige birolle (Kevin Spacey) og en for bedste originale manuskript (tror jeg kategorien hedder).
5) 5 spillere har vundet alle 4 grand slams: Don Budge, Fred Perry, Roy Emerson, Rod Laver og Andre Agassi. I tillægsspørgsmålet var det Agassi jeg ledte efter. Jeg ved godt, der er andre meget gode muligheder, men det var altså Agassi, der var mit svar. Han er den eneste, der har også har vundet OL, og så har han vundet sine grand slams på 3 forskellige underlag (4 hvis man er meget teoretisk, da Australian Open blev spillet på Rebound Ace, der er en gummi hardcourt, da han vandt).
6) De officielle historier går på, at der stod "You’ll Never Walk Alone", men rent faktisk stod der "We’ll Never Walk Alone", da det var en hilsen fra hans venner. Det er dog mere eller mindre Liverpool sloganet, og bl. a. derfor er han allerede så stor i Liverpool. Sangen går sådan her:
His armband proved he was a red! Torres! Torres!
You’ll never walk alone it said! Torres! Torres!
We bought the lad from sunny Spain – he gets the ball he scores again!
Fenando Torres! Liverpool’s number 9!
7) Kramer hedder Cosmo til fornavn. Der var ingen vinder, da Kramer spillede Risk mod Newman. Spillet fortsætter i subwayen, og Kramer ligger til at vinde og han håner Newman med, at han har "svage Ukraine". Lige ved siden af står der en ukrainer, der brænder sammen over kommentaren og ødelægger brættet. "The Magic Lugee" er inspireret af Oliver Stones "JFK", der var et mega hit på det tidspunkt. Kramer og Newman er tidligere blevet spyttet på under en baseballkamp, og for at opklare, hvem der spyttede, bruger Seinfeld Kevin Costners monolog fra retssagen, hvor Kostner fortæller sin "Magic Bullet" teori. Ja, det var jo strålende fortalt, men jeg håber i er med alligevel :-).
YNWA