Exit til Ørnø i første runde i Long Beach ? Løchte ude i double

15. januar 2015
Phillip Ørnø kom flot igennem kvalifikationsrunde, hvor han vandt kvalifikationsfinalen mod turneringens 5. seedede. 
 
Natten til torsdag måtte Ørnø dog se sig slået i første runde af $15.000 future-turneringen i Long Beach, USA. 
 
Danskeren stod overfor den 19-årige amerikaner Mackenzie McDonald, der er verdens nummer 642 og vandt kampen med de solide cifre 6-2, 6-1. 
 
Ørnøs nederlag betyder, at det ikke bliver til et ellers meget interessant danskeropgør mellem Ørnø og Frederik Løchte Nielsen. Derimod bliver det i anden runde en kamp mellem Ørnøs overmand McDonald og Løchte.
 
Løchte var i nat ligeledes i kamp i doublen, hvor han med sin irske makker James Cluskey tabte i anden runde til det amerikansk egyptiske makkerpar Junior Alexander Ore og Karim Hossam med cifrene 6-3, 1-6 (9-11).