Eventyret sluttede for Caroline

31. maj 2009

Det franske eventyr sluttede desværre for Caroline i går. Hun tabte en meget tæt kamp til hendes doublemakker i turneringen Sorana Cirstea fra Rumænien med cifrene 6-7 5-7.

Caroline startede som lyn og torden og fik en føring på hele 4-0. Hendes modstander gav dog ikke let op og kæmpede sig langsomt ind i kampen. Sorena fik mere og mere styr på sine slag og slog det ene vinderslag efter det andet. Caroline var muligvis mærket af sin skulderskade, men ikke nok med det så fik hun også problemer med sin ryg. Hun kæmpede dog videre, og havde faktisk sætbold i andet sæt!

Det var ikke hvad vi alle havde håbet på i French Open for Caroline, og nok heller ikke hvad hun selv gik efter. Hun har jo haft en fantastisk optakt til turneringen på grus, men det er ikke noget dårligt resultat at nå til 3. runde! Hun skal nok klare det endnu bedre næste år.