Endnu et tungt nederlag

29. september 2009

Det er ikke fordi, jeg ikke ville opdatere efter min kanp, at den kommer saa sent her. Lige efter finalen roeg vi 7 timer paa de svenske landeveje. Deres vejsystem er jo tragisk! 4 timer i streg med fartgraenser paa 70-90 km/t. Desuden er der saa mange fartkameraer, at det er umuligt at snyde systemet. Jeg koerte de forste par timer, og maa indroemme, at det ikke var meget hurtigere, end Henkes koersel. Som ekstra sukker paa kanelbollen var de svenske radiostationer de vaerste, jeg har vaeret med til. For det foerste kunne vi kunne fange 4. Paa den ene var der finsk talkshow, den anden er allerede gaaet i glemmebogen, den tredje var et humorshow, der ikke var sjovt og den 4 var sportssoendag, hvor man bl. a. fulgte eliteserien i indebandy og 1. division i fodbold uden musikafbrydelser. Jeg kom hjem kl 23, og skulle med flyet kl 6 naeste morgen, saa jeg er stadig en lille smule skeloejet.

Naa, kampen var endnu engang en skuffelse af dimensioner. Jeg var saa traet efter ikke at have sovet godt natten inden. Jeg var tung i benene og havde intet mentalt overskud. Jeg gik og surmulede konstant og lignede generelt en af mine sure karklude, jeg har haengende derhjemme. Jeg fik endnu engang en jammerstart. Jeg maa ogsaa fremhaeve hans spil. Han spillede helt frit og servede virkelig godt. Han holdt et konstant nievau hele kampen. Alligevel havde jeg et hav af breakbolde, men det ville bare ikke lykkes for mig. Min serv var igen paa dybt vand, og jeg vinder ikke mange kampe, naar jeg server saadan indendoers. Jeg fik slidt mig til 2. saet, men gav saa mig selv endnu en haabloes start ved at foraere et break vaek i 1. game i 3.

Det ville vaere let at sige, at det bare er den slags, der sker, men det er ikke i orden. Der er ikke noget i vejen med at tabe. Hvis man ser reelt paa det, saa taber jeg jo mere eller mindre en kamp i hver turnering, jeg spiller, men der er saa sandelig noget i vejen, naar jeg taber paa den maade, jeg tabte mine to kampe paa i Sverige. Jeg kom ind til turneringerne godt spillende, og spillede ogsaa godt indtil finalerne, saa jeg maa ikke bare fyre saadan en gang lort af. Det skal ud af mit repetoire. Det er en haan mod den tid jeg, mine traenere, mine sponsorer og hvem der ellers hjaelper mig bruger paa mig.

To finaler er maaske ikke saa skidt, men jeg sidder med en skuffet foelelse. Jeg kunne godt have brugt pointne for at vinde, og jeg skulle have praesteret bedre. Ugerne betegner mit tennisliv meget godt. Naar jeg spiller godt, kan jeg virkelig spille paa et hoejt niveau, men jeg kan ud af ingenting spille som en pose noedder, og naar det sker, er det som at ryge ind i et bundloest hul. De sidste par aar, synes jeg, jeg har haft bedre styr paa det, men i aar har det vaeret for mange udfald. Nu skal det selvfoelgelig ikke blive alt for deprimerende, for jeg har trods alt faaet en masse kampe og sejre, og jeg har spillet paa et godt niveau. Det er det, jeg skal tage med til resten af aaret, hvor det er toughe turneringer. Det var det, der var meningen med turen.

Jeg er, som sagt, kommet til Belgien, hvor jeg skal traene, inden der er kval til Mons i weekenden. Jeg bor hos mine gode kammerat, Ruben Bemelmans, og traener med ham og nogle andre gutter hos det flamske forbund. Det er lige i oejet. Jeg bliver nok noedt til at traene mere i udlandet nu, hvor der ikke er mange af de andre drenge, der spiller laengere. Det har sine plusser og minusser. Det er selvfoelig nitten at skulle vaere endnu mere bortrejst, men jeg traener mere med bedre spillere, end jeg selv, og det er faktisk meget afslappende.

Top 3:

1) Braemhults juice. Det er bare sagen og prisen i Sverige var saa meget bedre, end i DK. Desuden er der ogsaa bare mere kanel i kanelgiflerne deroppe.

2) Henkes helt serioese kommentar, da vi snakkede om, hvad vi kunne goere for at undgaa, at den slags kampe, som den mod Timo, ikke sker i fremtiden: "Maaske skal du bare ligge inden kampen og lytte til hvalmusik".

3) Henke. Nu giver jeg ham meget gas, men han skal have ros for at have saa meget taalmodighed med mig. Paa den anden side, startede det ogsaa paa bunden i DC i Marokko, hvor han havde flg. statements (der var helt retfaerdige – ikke noget der) efter at have set mig spille en kamp for foerste gang: "Det var jo jävlä küktennis! Du vinder jo ikke en match med den serv".

YNWA