Her kommer en lidt sen opdatering fra min kamp mod Brendan Evans i torsdags. Jeg beklager, den er på så sent, men jeg har sumpet lidt rundt de sidste par dage, og har ikke rigtigt kunnet tage mig sammen til at få det gjort.
Anyway, jeg tabte, som de fleste nok ved, med 7-6(4) 4-6 4-6. Jeg spillede ikke nogen god kamp, og lidt som i Stockholm, var det en lang fight for at få det til at køre. Specielt serven svigtede fælt, og de han selv servede fantastisk godt, var det meget udslagsgivende. Jeg fik en uheldig start, idet jeg kom bagud med 1-5, selvom jeg havde rigeligt med chancer til at være med. Han servede ikke godt i starten og han gav mig mange 2. server at arbejde med. Derfor fik jeg også mulighedn for at bryde tilbage, og der var jeg god nok til at udnytte dem. I tiebreaken blev der servet overraskende godt, og der blev holdt høj kvalitet, så det var selvfølgelig fedt at vinde den. Det momentum, jeg havde arbejdet mig frem til i slutningen af 1. sæt, burde jeg have ført videre ind i 2. sæt, men i stedet forærer jeg ham et break ved á 0, og det ændrer kampen. Han begynder at serve godt, og det føles op ad bakke hele sættet. Så skulle man tro, jeg havde lært lidt af 2. sæt, men nej. Jeg lægger ud på præcis samme måde, og forærer ham et break til 0-1. Denne gang fik jeg dog tilbage til 1-1, og vi holder derefter serv til 4-4, inden det igen blev tidlig jul. Endnu en foræring, selvom jeg var lidt uheldig med en dom på hans breakbold, var for meget for mig, og jeg kunne ikke komme tilbage.
Bittert, at jeg ikke kunne holde et rimeligt niveau efter den første kamp, men kredit til ham for at serve så godt. I 2. sæt havde han ca. 82% 1. server og i 3. havde han 87%, og det er stærke tal. Igen var deten kamp, der viser mne svagheder. Jeg server ringe, og den usikkerhed, jeg har i min serv, sætter sig i mine grundslag derefter. Jeg skal både blive en bedre server, men jeg skal også blive bedre til at skille de forskellige aspekter fra hinanden.
Turneringen blev vundet af Roko Karanusic, Kroatien, mens Haggard og Evans, som Rasmus og jeg tabte til, tog titlen i double. Hver gang, vi har tabt en double i Kolding, har det været til de senere vindere, og alle gange i super tiebreak. Sur nisse.
Nu er jeg hjemme de næste to uger, inden jeg slutter året af med 4 challengers i Canada, USA og Japan.
YNWA