Det var endnu engang en hæderlig dag at spille tennis i, og det fik jeg udnyttet til at tage mig videre i både single og double. Jeg vandt min single med 7-6(4) 4-6 6-3 over Andrew Coelho, Australien. Jeg startede igen med at serve godt, og da han også servede godt, blev det til en tiebreak. Jeg måtte godt nok redde 3 sætbolde ved 5-6, da min hjerne gik i stå i et øjeblik. Jeg spillede igen en god tiebreak, og vandt den sikkert. Desværre begyndte jeg at tabe momentum på serven, og ved 1-1 bliver jeg brudt – gamet inden vi byttede bolde. Jeg blev lidt frustreret over, jeg gjorde det svært for mig selv, men jeg var i dag god til at hive mig op, inden det blev alt for alvorligt. Selvom jeg havde en del muligheder for at bryde tilbage, ville det bare ikke lykkes for mig. Jeg kunne slet ikke få fat i hans serv på noget tidspunkt. Han servede nemlig en ubehagelig venstrehåndsserv. Han servede meget præcist og med høj 1. servsprocent, og specielt i ulige side var jeg lidt på vildspor. Heldigvis fik jeg, med en lille smule held, brudt ham til 4-2 i 3. Inden da havde jeg reddet 5 breakbolde i mine 2 første servegames. Det var en lettelse endelig at få brudt, og jeg servede den sikkert hjem derefter. Det var en god fight fra min side, men jeg skal være bedre til at holde koncentrationen hele kampen.
I doublen mødte vi igen Cluskey/O’Brien, som Koning og jeg slog i sidste uge. Vi spillede en god kamp, men akkurat som i sidste uge, lod vi dem komme ind i kampen. Det var helt åndssvagt, da vi spillede dem ud af banen. Nå, det blev trods alt til en sejr. I morgen møder vi de to russere, Kudryavtsev/Chekhov, der er 2. seedede. Jeg ved ikke endnu, hvem jeg møder i morgen i single. Det bliver enten Gilles Müller eller Colin Ebelthite.
Jeg nåede lige at fremhæve Gasquet sidst, og så gik han lige hen og smed sin føring mod Murray. Det var helt utroligt, hvordan han kunne gå så meget ned efter at have spillet så godt. Det sendte naturligvis forventningerne til Murray-Nadal helt op i det røde felt, men Murray var helt færdig, og der var kun en spiller på banen. Jeg er meget imponeret af Nadal – han spiller fudstændigt vanvittigt. Når det så er sagt, må jeg indrømme, at jeg synes, det er synd, at græsset er blevet så langsomt og højthoppende. Banerne er jo som hardcourts, og at Nadal kan være så dominerende med sin spillestil ville for bare et par år siden være utænkeligt. Det har altid været noget særligt at spille Wimbledon, og der har græsspillerne kunne slå til. Nu er alle 4 grand slams så ens, at det stort set er de samme, der er med fremme i alle turneringer. Jeg tror faktisk, at Rafa går hen og vinder Wimbledon i år. Det er jo også logisk, at jo langsommere banen er, jo mindre er chancen for at lave en overraskelse. Hvis bare man går tilbage til de sidste to år, inden Roger begyndte at vinde det hele, kan man se tydelig forskel på banerne. I de kampe, hvor Roger mødte Sampras og Ancic er det så hurtigt, at de alle hovedsageligt spiller serv/volley. Nu spiller alle kun fra baglinjen, og det kan man også se på selve banen, hvor der kun er slidt nede bag baglinjen. Jeg tror, statistikken fra sidste års finale viste, at Roger spillede serv/volley på under 2% af sine server. Der er mange af de gamle tennisnavne, der efterlyser mere serv/volley fra spillerne, men sådan som forholdene har udviklet sig, er det bare ikke muligt for spillerne. Folk returnerer og passerer for godt, samtidig med at næsten alle spillere hovedsageligt er baglinjespillere, og da forholdene er langsomme, behøver de ikke løbe til nettet. Det er selvfølgelig ikke kun negativt det hele. Tennisen er blevet mere interessant at kigge på. Duellerne varer op til 30 sek nu, hvor det før i tiden var meget serv, og det appelerer naturligvis mere til den almene tv-seer, at der er nogle dueller at kigge på. Desuden er det muligt for flere forkellige spillestile at have succes. Som spiller synes jeg naturligvis, det er lettere og sjovere at spille på de langsomme baner, men det er ikke meningen, det skal være let at spille græs. Det er netop det, der er udfordringen. Sådan er det nu engang, og hvis det bliver ligeså god en finale, som det var sidste år, er det svært at argumentere for, at det skal ændres.
YNWA