Så er vi kommet til det nye sted, og jeg kan afsløre at forskellen er: der er færre høje bygninger. Ellers er det stort set det samme. Vores hotel er godt nok meget bedre, men banerne er lige så, hvis ikke mere, skæve, som de var i sidste uge. Næste uge skulle blive godt, da vi spiller i et sted, hvor de har en WTA-turnering, så vi overlever nok. Det er dog en stor bonus, at hotellet er så godt, som det er. Nu er det ikke det mest fantastiske sted, og klubben ligger et stenkast væk, så vi bruger meget tid på hotellet. De snakker ikke bedre engelsk her, men det er ikke så overraskende. Morgenmaden er stadigvæk bare fried rice og æg. En af de små bonusser ved at gå langt i sidste uge, udover det at vinde sine kampe, var, at jeg var tvunget til at spise morgenmad hver morgen. Jeg må indrømme, at jeg ikke var i nærheden af at spise ris på min fridag. Der blev det til nogle slatne, men trods alt befriende, vafler.
Turneringen er også startet for os, da vi spillede doubler i dag. Rasmus og jeg vandt over Kinas nr. 1 og en japaner, og vandt med 2 og 4. Det var ikke noget brag af en kamp. Vi kom foran med sæt og break, da vi falder i søvn. Heldigvis tog vi derefter 5 i træk, og sejren var aldrig i fare. De så ikke ud som om, de virkelig brændte for det. Martin tabte desværre igen til de to italienere.
I single spiller jeg i morgen mod en koreansk kvalifikationsspiller, som jeg ikke kender. Koreanerne plejer nu at været meget gygtige, så jeg tager intet for givet. Vinder jeg den, står jeg til min franske ven fra kvarten i sidste uge. Bare for at klargøre, så står jeg står helt ved min kommentarer. Ham har jeg ikke meget til overs for. Den kommentar blev ikke bare slynget løst afsted. Han gik og skubbede til linjedommerne under kampen, spyttede overalt, væltede hele tiden stolene på banen, svinede hoveddommeren til på et uhørt niveau og han hev i ham, da vi sagde tak for kampen osv. Det er klart, at jeg gerne ville have haft en anden lodrækning. Ikke fordi han er som han er, det rører mig ikke, men fordi det var en utrolig hård kamp, hvor jeg virkelig måtte slide for det, fordi han er en god spiller. Nå, nok om det. Vinder jeg ikke min første kamp, er det slet ikke aktuelt, så det siger sig selv, at min fokus er 100% på i morgen. Martin har også tough lodtrækning, og møder Recouderc, der vandt turneringen i sidste uge.
Det var synd for drengene i Portugal, at det ikke blev til indkvalning i den her uge, men der kom sejre på bordet, og så er det bare om at bruge de positive takter til næste uge, hvor den skal have gas. Det var også synd, at Caro røg ud. Det havde været sjovt at se, havd der ville ske, hvis Caro havde vundet 2., for Ivanovic virkede rystet. Det finder vi aldrig ud af, og det var trods alt en flot turnering.
I skrivende stund opdager jeg, til min store ærgerlse, at jeg har glemt at hente mit vasketøj! Hvordan kan det ske? Eller, det ved jeg godt, for det er ikke uhørt, det sker for mig, men det er bare umenneskeligt irriterende. Jeg bliver nødt til at stoppe nu. Så behøver jeg ikke skrive mine tanker, om Liverpools kamp i går, ned.
1) Ris. Gotta love it.
2) Jack Bauer. Jeg har trukket frem af kasserne igen, og det er stadig lige i øjet.
3) Caro. Første dansker i 4. runde i en grand slam, siden KC tabte til Stich i starten af 90’erne.
YNWA