Jeg tabte semifinalen 2/6 6/3 3/6 til den uortodokse australier. Det var ikke nogen køn kamp ud fra mine kriterier, og jeg ledte med lys og lygte efter en rød tråd og en smule taktik hele kampen igennem. Hun formåede at ødelægge alt, hvad jeg prøvede på, og jeg kunne simpelthen ikke få tempoet op. Jeg fik lidt momentum i midten af andet, men det forsvandt hurtigt i tredje, og det var bare ikke en dag, hvor det skulle lykkes for mig. Det er ikke så meget andet at sige, end at det bare skal glemmes, for der var absolut intet spillemæssigt at tage med – hverken positivt eller negativt.
Ikke overraskende var jeg lidt indebrændt efter kampen, så jeg gik direkte ned til den nærliggende sø og hamrede fire bolde afsted – så er det glemt!
Jeg skal spille turnering i næste uge i Sarajevo (!), så i morgen tager den 6 timer lange bustur til Warszawa, og mandag morgen flyver jeg til Sarajevo. Det er perfekt at komme i kamp igen så hurtigt. I Sarajevo er det 25.000$, og jeg er gået direkte i hovedturneringen.
Generelt er jeg ved at være træt af at spille 10’ere; jeg har derfor planlagt ikke at skulle spille flere lige med det samme. Hen over sommeren bliver det en del 25’ere, og så håber jeg, at jeg kan bide mig fast der, så jeg ikke behøver at skulle tilbage til 10’erne. Hvis en turnering som denne, jeg har spillet i Olecko, var en bil, så kan den ikke være mere end en Trabant. Og når man har kørt Trabant i nogle år, så vil man altså virkelig gerne have den skiftet ud med den større og bedre model. Alle drømmer selvfølgelig om at køre Ferrari på et tidspunkt – hvilket på tennissporg må være Grand Slam turneringerne – men det er altså ikke mange, som går direkte fra Trabant til Ferrari.