En sejr og et nederlag til U.14 drengene

4. juli 2010

U.14 landsholdet bestående af Benjamin Hannestad, Simon Friis Søndergaard og Frederik Ørvad er rejst sammen med kaptajn Tore Deleuran-Skjold til Mallorca for at deltage i Europamesterskaberne for hold. Tidligere på sommeren kvalificerede de sig til dette slutspil, hvor 8 hold kæmper om titlen. I første runde mødte drengene et stærk polsk hold, og de endte desværre med at tabe 2-1. Turneringen var dog ikke slut for det danske hold, da de skulle kæmpe mod de andre 3 tabende hold fra første runde om 5. pladsen. Drengene mødte derfor Slovakiet i den næste runde, og den vandt de 2-1. I den sidste kamp, som spilles i dag, møder de Italien.

Resultater Danmark vs. Polen:

Simon Friis Søndergaard – Kamil Majchrzak 2-6 2-6
Benjamin Hannestad – Philip Gresk 4-6 1-6
Søndergaard/Hannestad – Michalek/Majchrzak 6-3 3-6 7-6(9)

Resultater Danmark vs. Slovakiet:

Simon Friis Søndergaard – Oliver Nagu 6-3 6-2
Benjamin Hannestad – Martin Blasko 2-6 3-6
Søndergaard/Hannestad – Blasko/Nagu 4-6 6-3 6-2