En playboy takker af

12. november 2009

Det blev alligevel til et ærefuldt exit fra professionel tennis i Paris Masters for den russiske tennisstjerne. Safin kom i vanskeligheder i første runde mod nr 173 i verden, men overlevede med nød og næppe tre matchbolde ved at levere tre suveræne serveesser på det helt rigtige tidspunkt. En koldblodighed, der kendetegner de allerstørste spillere.

I anden runde ventede vinderen af US Open, Del Potro, og selvom kampen blev tæt, 6-4 5-7 6-4, så måtte Safin alligevel strække våben mod en modstander, der mere og mere ligner fremtidens mand. Det blev en føelsesladet afsked med sporten for Safin, der med kampen viste, at han kan stadig kan følge med på absolut topniveau.

Safin er berygtet for sit liv uden for banen, hvor den kulørte presse ofte har berettet om de mange letlevende kvinder og talrige fester i alverdens storbyer. Tennissportens playboy (Safin er stadig verdensetter i denne disciplin) får nu god tid til at dyrke den mere sødmefulde side af tilværelsen som international tennisstjerne.