Pressemeddelelse Eurosport:
I morgen spiller Caroline Wozniacki kampen, hvor hun med en sejr bliver placeret som
nr. 1 på verdensranglisten.
Caroline spillede ikke det bedste tennis tidligere i dag, da hun mødte den useedede italiener Sara Errani, men hun klarede dog dagen på kontoret med en sejr i to sæt.
I morgen venter så endnu en kamp, som normalt ikke ville skabe de store overskrifter, da hun møder tjekkiske Petra Kvitova, der er placeret som nr. 34 på verdensranglisten. Men denne kamp kan gå hen og blive højdepunktet i karrieren for Danmarks største kvindelige sportsstjerne, da hun med en sejr kommer til at toppe verdensranglisten.
Caroline har mødt Kvitova tre gange tidligere, hvoraf to er endt med dansk sejr. Dog fik den hårdtslående tjekke skovlen under Caroline, da de to senest mødte hinanden under Wimbledon – endda med æg i andet og sidste sæt. Således har Kvitova måske det mentale overtag inden det historiske opgør i morgen.
Om det lykkes Caroline Wozniacki at blive verdens nr. 1, det kan man se LIVE på Eurosport og Eurosport Player i morgen kl. 13.30
Torsdag d. 7. oktober: 1/8-finaler LIVE på Eurosport kl. 9-15:15 (Wozniacki vs. Kvitova)
Fredag d. 8. oktober: Kvartfinaler LIVE på Eurosport kl. 9-15:15
Lørdag d. 9. oktober: Semifinaler LIVE på Eurosport kl. 9-12:55
Søndag d. 10. oktober: Finale LIVE på Eurosport kl. 13:30