En award man kan v?re pavestolt af

29. oktober 2008

Jeg sidder nu ved computeren netop vendt hjem fra Sydamerika. Og her møder jeg som noget af det første, at jeg har modtaget en award som årets ildsjæl 2008. Jeg siger tak og modtager med glæde awarden. Jeg vil dog knytte et par kommentarer til den. Jeg vil meget undskylde, at jeg ikke var der til at modtage den. Jeg håber at kunne deltage næste år og måske der få lov at udtrykke min taknemmelighed.

Jeg må opfatte prisen, for det arbejde jeg gennem årene har gjort, da 2008 har været præget af mit daglige arbejde. Der har ikke været den tid, som jeg gerne ville have til tennis. Men det er med stor stolthed, at jeg modtager denne award.

Samtidig vil jeg gerne sige tak til nogle helt andre. Min familie eller rettere min kone og to børn er dem der har måttet undvære mig i perioder hvad enten jeg har været ude at se tennis eller siddet ved computeren. Jeg vil gerne dedikere awarden til dem.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Kristian Pless, Frederik Løchte Nielsen, Martin Pedersen, Lars Elvstrøm, Kenneth Jessen, Christian Camradt og Thomas Skouboe fordi de vil samarbejde med mig. Specielt Kristian har gjort meget for at holde mig fast til tennissporten i den periode hvor jeg har haft en masse andet at gøre. Jeg sætter Kristian meget højt og håber at kunne betale ham og de andre på Tennissporten tilbage ved som mål i 2009 at gøre Tennissporten meget bedre og ved vores indsats også understøtte andre positive tennismedier som dansktennis.dk, Tennisavisen og Your-Game.

De varmeste tennishilsener

Ralph Elm Hansen