EM hold: Ingen danskere i U14 og U16

8. februar 2015

Fra den 6. til 8. februar har den danske tennistrup for U14 og U16 drenge og piger været i kamp i kvalifikationsrunderne for EM hold. 

 

Til trods for brav kamp måtte de danske hold dog vende snuden hjem uden en plads i hovedturneringen for EM hold. Få overblikket over kampene her.

 

U14 piger

I Karlskrona i sverige var Camilla Jensen, Clara Tauson og Hannah Viller Møller sammen med træner Mads Elholm i kamp mod Slovakiet, Holland og Storbritannien. Til trods for en imponerende sejr 3-0 mod Holland endte dog ikke med en samlet dansk sejr. 

 

Slovakiet – Danmark: 2 – 1

Holland – Danmark: 0 – 3

Storbritannien – Danmark: 2 – 1

 

U14 drenge

De tre drenge Sebastian Grundtvig, Niels Heise Korsgaard og Emil Okkels Jensen var sammen taget til Minsk. Her mødte de U14-holdene fra Frankrig, Letland og Slovakiet.

 

Frankrig – Danmark: 3 – 0

Letland – Danmark: 1 – 2

Slovakiet – Danmark: 2 – 1

 

U16 piger

I Italien mødte Rebekka La Cour Hillingsø, Sofia Nami Samavati og Ida Emilie Krause Spanien, Ungarn og Estland, hvilket dog kun endte ud i en enkelt sejr.

 

Spanien – Danmark: 3 – 0

Ungarn – Danmark: 2 – 1

Estland – Danmark: 1 – 2

 

U16 drenge

Patrick Kristensen, Martin Nygaard og Alexander Schou var fløjet til Coimbra i Portugal til en turnering der i høj grad lignede de tre andre grupper. Også her vandt Danmark nemlig kun en enkelt kamp.

 

Sverige – Danmark: 3 – 0

Belgium – Danmark: 2 – 1

Serbien – Danmark: 1 – 2

 

Det er dog ikke helt slut for dansk medaljehåb i EM hold. I den kommende weekend den 13. – 15. februar spiller U12-drengene finalespil i Vesla Tjekkiet hvor det forhåbentlig går lige så godt som det gjorde for dem i kvalifikationsrunden.